Over 60 jyske udenrigsflyruter i sommerfartplanen

Der er fortsat vækst i udenrigsflyruterne fra de jyske lufthavne. I sommertrafikprogrammet er der mere end 60 udenrigsruter fra Billund, Aalborg, Aarhus og Esbjerg. Passagertallet på de jyske udenrigsruter rundede i 2011 lige godt 2 millioner.

Den29. november 1984 åbnede det daværende danske luftfartsselskabMaersk Air en flyrute mellem Billund og Southend Airport, der ligger ca. 100 kilometer sydøst for London.

Før 1984 havde der været få udenrigsflyruter fra Jylland. I begyndelsen af 1980´erne opererede SAS en rute fra København til London Heathrow via Aarhus Lufthavn. Flynummer SK505/506 fløj indenrigs fra København til den østjyske lufthavn, hvorefter den fortsatte som udenrigsrute til den britiske hovedstadslufthavn.

Maersk Air i spidsen for vækst
Southend-ruten blev startskuddet til en vækst i udenrigsflyruter fra Jylland, Men væksten tog dog først fart i begyndelsen af 1990´erne efter EU i 1990 vedtog den 2. luftfartspakke og dermed skabte en yderligere liberalisering.

Men det var som sagt Maersk Air, der for alvor fik hul på bylden, da selskabet indsatte nye Boeing 737-500 fly på ruterne fra Billund Lufthavn i begyndelsen af 1990´erne. Destinationerne fra Billund var Amsterdam, Bruxelles, London-Gatwick, Stavanger og Stockholm.

Da Sterling Airlines overtog Maersk Air i 2005 blev flere af udenrigsruterne afviklet, og ved Sterling-konkursen i 2008 blev udenrigstrafikken for alvor sat under pres. Men det irske lavprisflyselskab Ryanair havde et par år forinden etableret sig i Billund Lufthavn, hvorfor tabet tildels blev opvejet af lavprisvæksten.

I dag er Ryanair den dominerende operatør i de jyske lufthavne, idet selskabet er størst i såvel BIllund som Aarhus Lufthavn. Men også netværksselskaber som Air France, KLM, Lufthansa og Sun-Air (British Airways) fylder i billedet.

Billund Lufthavn Aalborg Lufthavn Aarhus Lufthavn
Alghero (Ryanair) Amsterdam (KLM) Alicante (Ryanair)
Alicante (Ryanair) Antalya (Cimber) Barcelona-Girona (Ryanair)
Amsterdam (KLM) Barcelona El Prat (Vueling) Gdansk (Eurolot)
Barcelona-Girona (Ryanair) Berlin (Norwegian) Gøteborg (Sun-Air)
Bergen (Cimber) Chania-Kreta (Cimber) London-STN (Ryanair)
Bruxelles (Sun-Air) Las Palmas (Norwegian) Málaga (Ryanair)
Budapest (Ryanair) London-LGW (Norwegian) Oslo (Sun-Air)
Carcasonne (Ryanair) Málaga (Cimber) Oslo-Rygge (Ryanair)
Corfu (Ryanair) Málaga (Norwegian) Palma Mallorca (Ryanair)
Düsseldorf (Sun-Air) Oslo (Cimber) Stockholm-BMA (Sun-Air)
Edinburgh (Ryanair) Palma Mallorca (Cimber)
Frankfurt (Lufthansa) Palma Mallorca (Norwegian) Esbjerg Lufthavn
Krakow (Ryanair) Vágar (Altantic Airways) Aberdeen (bmi)
London City (Sun-Air) Ørland(Air Norway) Stavanger (DAT)
London-STN (Ryanair)
Málaga (Ryanair)
Malta (Ryanair)
Manchester (Sun-Air)
Milano-BGY (Ryanair)
München (Sun-Air)
Oslo (Cimber)
Oslo (Norwegian)
Palma Mallorca (Ryanair)
Paris-CDG (Air France)
Pisa (Ryanair)
Reykjavik-KEF (Icelandair)
Riga (airBaltic)
Rom-Ciampino (Ryanair)
Stavanger (DAT)
Stockholm-ARN (Cimber)
Tenerife (Ryanair)
Trapani (Ryanair)
Vágar (Atlantic Airways)
Venedig-Treviso (Ryanair)
Zadar (Ryanair)

Kilde: COTRA

I sommertrafikprogrammet 2012 er der således 61 udenrigsruter fra fire lufthavneopereret af 15 forskellige operatører, hvis man medregner flyruterne til Vágar på Færøerne som udenrigsruter.

Selskaberne er: airBaltic, Air France, Air Norway, Atlantic Airways, bmi, British Airways operated by Sun-Air, Cimber Sterling, Danish Air Transport (DAT), Eurolot, Icelandair, KLM, Lufthansa, Norwegian, Ryanair og Vueling.

Stor udenrigsvækst i Jylland
Det er ikke uden grund, at det vestdanske marked har formået at tiltrække en palette af operatører, der flyver fra de jyske lufthavne i alle mulige retninger.

De senere års vækst i antallet af udenrigspassagerer viser, at behovet er til stede. Især lufthavene i Billund og Aalborg har haft stor vækst i udenrigstrafikken.

I 2011 rundede de jyske lufthavne lige netop 2 mio. udenrigspassagerer, hvoraf Billund Lufthavn repræsenterede lagt hovedparten svarende til næsten 1,6 mio.

I Københavns Lufthavn var der lidt mere end 19 mio. udenrigspassagerer i 2011.