Påbegynder rejser til omstridt stat

Den 14. april påbegynder Scanway/Tyrkiet-Eksperten rejser til Den Tyrkiske Republik Nordcypern, der er en stat, der dækker den nordligste tredjedel af Cypern og kun anerkendes af Tyrkiet. Destinationen er byen Kyrenia, der skulle være en af de smukkeste byer på øen.

Endnu en destination føjes til det danske charter-landkort, når Scanway/Tyrkiet-Eksperten den 14. april åbner for rejser til Kyrenia på Nordcypern. Byen Kyrenia, der har omkring 22.000 indbygere, har en særdeles smuk beliggenhed for foden af bjergene ned til en hyggelig havn.

Cypern er den tredjestørste ø i Middelhavet og har et areal svarende til Sjælland og Fyn. Cypern har været delt siden 1974 i en græsk-cypriotisk- og en tyrkisk-cypriotisk del. Den nordcypriotiske del af øen udgør ca. 37 procent af det samlede areal. Cypern har ca. 800.000 indbyggere, hvoraf 285.000 bor på Nordcypern. Iagttagere mener, at Tyrkiets besættelse af Nordcyperne vil være en af de største forhindringer for landets optagelse i EU.

Det er derfor en meget omstridt destination, som den danske rejsearrangør har taget på programmet. Kommunikationschef Morten Ravn fra Scanway/Tyrkiet-Eksperten oplyser, at det bliver en helårsdestination med Corendon Airlines, som operatør af flyvningerne.

Omstridt luftfartsselskab

Også luftfartsselskabet, der skal flyve de danske gæster til Nordcypern er omstridt. Scanway/Tyrkiet Eksperten har indgået en kontrakt med tyrkiske Corendon Airlines til en værdi af ca. 100 millioner kroner.Aftalenbetyder, at Corendon stationerer et Boeing 737-fly i Københavns Lufthavn fra påske og frem til og med den 5. november. Flyet skal benyttes til Nordcypern samt påmange af afgangene tilAntalya, Bodrum og Marmaris.

Der har tidligere været kritik af det tyrkiskeluftfartsselskab, efter en svenskfødt pilot fra selskabet i begyndelsen af marts måned sidste år blev anholdt i Amsterdam Schipol Airport. Piloten stod foran en flyvning med et Boeing 737-400 fly ti Ankara, men havde fløjet civile jetfly i 13 år uden at være indehaver af gyldigt certifikat til at operere flyene. Han havde kun certifikat til at operere mindre fly.Før piloten blevafsløret efter et tip fra de svenske myndigheder,havde han været ansat to år hos Corendon Airlines.

Foto: Kyrenia på Nordcypern erfra 14. april ny destination på programmet hos Scanway/Tyrkiet-Eksperten.