Radisson Blu Malmø med nyt værelseskoncept

Efter en total-renovering til 80 millioner svenske kroner står Radisson Blu Hotel i Malmø nu klart til at tage imod gæsterne. Den omfattende “make-over“ inkluderer to nye koncepter for hotelværelserne – henholdsvis “Natural Cool“ og “New York Mansion“.

Radisson Blu Hotel i Malmø har siden åbningen i 1988 været et særdeles populært hotel blandt forretningsrejsende og turister.

Men nu har hotellet efter 22 år i drift fået en ansigtsløftning til en værdi af 80 millioner svenske kroner. Der er tale om en totalrenovering, hvor hotelværelsene er blevet indrettet efter to nye koncepter ligesom der er skabt nye og kreative rammer i hotellets konferenceafdeling.

Den omfattende “make-over“ inkluderer to nye koncepter for hotelværelserne. ”Natural Cool” er hotellets nye standardværelser, der er holdt i en lys og kølig skandinavisk stil. De nye business class værelser hedder “New York Mansion“, inspireret af – naturligvis – byen New York med luksuriøse detaljer og elegante møbler med sort blank finish.

Hotellets nye værelser er alle rummelige dobbeltværelser på mindst 43 kvadratmeter, hvilket nok må antages at være byens største. Alle værelser har område med siddepladser og arbejdspladser, samt trådløst bredbånd og 42-tommer fladskærms-tv.

Også i hotellets konferenceafdeling er der sket omfattende ændringer.Der er etablereti alt 25 konference- og mødelokaler, hvor det største lokale har plads til 200 personer. Konferenceafdelingen har således fået et samlet areal på 1.750 kvadratmeter.

Designet i de nyrenoverede mødelokaler er ikke tilfældigt valgt. Der er bl.a. brugt farver, der inspirerer og belysning, der efter sigende skulle gøre gæsterne opmærksomme og fokuserede.

Radisson Blu Hotel Malmø har 229 værelser og suiter, 2 restauranter samt et fintensscenter med mande- og kvindesauna. Herudover er der parkering med adgang direkte til lobbyen.

Foto: Radisson Blu Hotel i Malmø har fået en ansigtsløftning til 80 millioner svenske kroner.