Rejsearrangør smykker sig med lånte fjer

Scanway/Tyrkiet-Eksperten forsøger på selskabets hjemmeside at give udtryk for, at Thomas Cook Airlines Scandinavia benyttes som flyselskab til Thailand-rejser. ‘De smykker sig med lånte fjer,’ siger charterflyselskabets kommunikationschef.

Rejsearrangøren Scanway/Tyrkiet-Eksperten har endnu ikke kunnet gennemføre en eneste af deflyafgange til Phuket i Thailand, som er blevet planlagt for vintersæsonen 2012/13.

Rejserne skulle have været gennemført med detlettiskecharterflyselskab SmartLynx Airlines.men efterspørgslen har ifølge Tyrkiet-Eksperten været så ringe, atdet ikke har været muligt at gennemføre flyvningerne.

“Salget til Thailand i vintersæsonen 2011/12 har været en ren katastrofe. Hvis markedsforholdene bliver bedre, vil vi forsøge at gennemføre rejserne fra begyndelsen af februar måned, men der er voldsom priskrig på Thailand lige nu,“ sagde salgsdirektør Deniz Jensen fra Scanway/Tyrkiet-Eksperten umiddelbart før nytår til CHECK-IN.dk.

For at afhjælpe situationen for de kunder, som allerede måtte have bestilt en Thailand-rejse hosTyrkiet-Eksperten,harrejsearrangøren via internettet købt rejser hos konkurrenten Spies.

Det er sket på afgangene fra København til Phuket den 8., 13., 22. og 27. januar samt igen den 10. februar.

“Alt for smart!“

Det har samtidig fåetTyrkiet-Eksperten til at sætteflynumre og afgangstider fra Thomas Cook AirlinesScandinavia, der er charterflyselskab for Spies,på selskabets rejseinformationertil Thailand.

Forelagt disse informationer siger kommunikationschef Torben Andersen fra Thomas Cook Airlines Scandinavia:

“Vi kan naturligvis ikke acceptere, at Tyrkiet-Ekspertensmykker sig med lånte fjer. Det er alt for smart. Tyrkiet-Eksperten har købt nogle pladser via internettet hos Spies og dermed hos vores flyselskab. Jeg vil bede vores salgsfdeling om straks at kigge på sagen.“

På Tyrkiet-Ekspertens hjemmeside står alle afgange til Thailand med status “UDSOLGT“ frem til 11. marts. Dette på trods af, at ikke en eneste afgang er gennemført, og at kunderne løbende får oplysning om, at rejserne vil blive aflyst.

Læs også:

Tyrkiet-Eksperten holder på pengene

Uheldigt valg af flyselskaber hos Tyrkiet-Eksperten