Reklamer betaler snacks på fly

Reklamebureauerne mangler effektive kanaler, og luftfartsselskaberne mangler penge. De to brancher går sammen om stadig flere projekter, hvor kunderne påvirkes med gratis kaffe, gaver eller snacks.

Luftfartsbranchen kæmper en indædt kamp på prisen og forsøger med alle midler at bringe omkostningerne ned samtidig med at de flyrejsende skal betale flere og flere tillæg for diverse tilvalg som ekstra benplads, mad, drikke, internetadgang ogbagage.

Samtidig leder reklamebureauer efter nye og effektive måder at afsætte virksomheders produkter i en tid, hvor vi bombarderes med reklamer alle vegne.

Med andre ord mangler reklamebureauerne effektive kanaler, mens luftfartsbranchen mangler penge. Lige netop de to udfordringer kunne der være en fælles løsning på.

I hvert fald er der flere og flereeksempler på, atluftfartsselskaberne og reklamebureauerne går sammen om projekter, hvor kunderne påvirkes med gratis kaffe, gaver eller snacks.

Et af de seneste er reklamebureauet Air Advertainment, der sælger snack-bokse til annoncører og giver dem til luftfartsselskaberne, der så kan uddele dem blandt passagerne.

Air Advertainment har netop indgået en aftale med US Airways, hvor selskabet på en række amerikanske indenrigsflyvningeruddeler den reklamefinansieredesnack-boks til passagerne.

Siden 1. juli har snack-boksen været finansieret af modebutikken Gilt.com, der pakker de smålækre snacks ind i et budskab om medlemskab af deres kundeklub.

Gilt.com har også indgået en aftale medin-flight WiFi-leverandørenGogo., hvorfly fra Delta, United, Virgin America, Alaska Airlines og US Airways tilbyder passagerne fri adgang til Gilt.com mens man flyver. Og samtidig gives der særlige tilbud, der kun gælder under flyveturen.

Flere andre luftfartsselskaber har lavet lignende samarbejder. Allerede i efteråret 2009 gik Google sammen med Virgin America om at levere gratis Wi-Fi på alle Virgin America-flyvninger i tre måneder omkring jul.

Og i sommeren 2010 indgik japanske ANA et samarbejde med Starbucks-kæden om gratis kaffe på fly i en begrænset periode.

Foreløbig tegner samarbejdet til at være en gevinst for alle parter, hvor passagerne får gratis snacks og gode tilbud, flyselskabet kan levere en service ganske gratis og annoncørerne får deres budskab ud til en interesseret målgruppe, der undervejs ikke forstyrres af ret meget andet.