Rekordforsøg før pensionering af Aeroflot-fly

Det russiske luftfartsselskab Aeroflot pensionerer sine Ilyushin IL-96 fly i oktober måned. Forinden flyves non-stop Moskva – Buenos Aires.

Det er ved at være sidste udkald for Aeroflots langdistancefly af fabrikatet Ilyushin IL-96. Når sommerfartplanen slutter den 24. oktober vil deresterendeseks IL-96 forsvinde fra Aeroflot-flåden, der ide senere år har gennemgået en modernisering.

IL-96 flyet blev certificeret i 1992 og har primært været anvendt af russiske og cubanske selskaber. Tidligere i år meddelte fabrikken, at man ikke længere ville producere IL-96 i passagerversionen, da konkurrencen fra Airbus og Boeing var for hård. Men fabrikken fortsætter produktionen af det legendariske fly i en fragtversion.

Aeroflot IL-96

Aeroflot IL-96-300 non-stop Moskva-Buenos Aires

Men inden flyvningerne med IL-96indstilles har Aeroflot lagt en særlig flyvning ind i fartplanen. Lørdag den 3. oktober kl. 23.50 letter SU4351 fra Moskva-Sheremetyevo lufthavnen med kurs med Buenos Aires. Flyvningen er non-stop og varer 19 timer og 15 minutter. Flyet returnerer den 10. oktober fra Buenos Aires til Moskva på en flyrejse, der varer 18 timer og 35 minutter.

Det formodes, at flyvningen er en slags rekordforsøg inden pensioneringen rammer IL-96 flyene. Flyvningen er tilgængelig i reservationssystemerne og kan således bookes, hvis man lige står og har lyst til en non-stop flyvning fra Moskva til Buenos Aires.