Rekordmange rejser til USA fra Norden

De nordiske rejsende får stigende betydning for turismen i USA. I 2011 voksede antallet af rejsende til USA fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island med 13 procent i forhold til 2010. Dermed er den nordiske region nummer 4 på listen over indrejsende til USA.

2011 bød på et rekordhøjt antal USA-rejsende fra Norden.

Det rapporterer turistorganisationen Discover America Denmark i sit seneste nyhedsbrev.

I 2011 stod den nordiske region – opgjort som Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island – således for en stigning på 13 procent i antallet af rejsende til USA i forhold til 2010.

I alt var der 1.333.307 rejsende fra de nordiske lande til USA i 2011 mod 1.002.779 i 2010. Det gjorde samtidigden nordiske region til det fjerdestørste marked for USA.

De seneste tal viser tillige, at fremgangen har bidt sig fast i 2012, hvor der i januar og februarvaren stigning på yderligere 10 procent i antallet af rejsende fra de nordiske lande. Det fremgår af tal fra Office of Travel & Tourism Industries.

Blandt de nordiske lande skilte især Island sig ud med en fremgang i 2011 på 26,9 procent. I 2011 var der således 49.789 rejsende fra Island til USA mod 39.153 året før.

Herefter fulgte Sverige med en fremgang på 18 procent til 438.972 rejsende til USA. Finland havde en vækst på 8,2 procent i 2011, mens Norge gik frem ´med 12,7 procent.

Danskere flokkes til tidligere Dansk Vestindien
Mål på væksten indtog Danmark en sidsteplads blandt de nordiske lande, idet man kun oplevede en vækst på 6 procent i 2011, hvor antallet af rejsende til USA var på 274.420 personer.

Målt i personer er Danmark dog kun overgået af Sverige, så USA er fortsat et særdeles populært feriemål for danskerne.

Det ses ikke mindst hos den tidligere danske besiddelse i form af De Dansk Vestindiske Øer, derfortsat tiltrækker mange rejselystne danskere.

2011 var således et rekordår for de tidligere danske øer St. Croix,
St. Thomas og St. John. Over 12.700 danskere besøgte i løbet af de første 11 måneder af 2011 øerne i Caribien. Det var en stigning på 67 procent i forhold til samme periode.

En stor del af denne markante fremgangskyldes, at Bravo Tours åbnede direkte flyvninger fra både Billund og København til de tidligere danske øer.