Royal Caribbean: Rekordprogram for Europa 2011

I sommersæonen 2011 vil Royal Caribbean indsætte ikke færre end ti skibe i Europa. Det betyder at 25 % af rederiets skibe vil kunne tilbyde 109 forskellige sejladser med anløb i 27 lande med tilsammen 78 destinationer.

Royal Caribbean fortsætter væksten i Europa. I sommersæsonen 2011 indsættes ti skibe, der skal afvikle 109 forskellige krydstogter rundt omkring i Europa. Det skriver boarding.no.

“Cruise med Royal Caribbean er blevet meget populært i Europa. Derfor er næste årsudvidede satsning en naturlig konsekvens af den udvikling vi oplever, fortællerEllen Stebekk,der er markedschef for RCCL i Norden.

I 2010 vil RCCL tilbyde i alt 109 forskellige sejladser med anløb i 27 lande med tilsammen 78 destinationer. Det er følgende ti skibe, der skal sejle på Europa næste år:

Independence of the Seas, Voyager of the Seas, Navigator of the Seas, Brilliance of the Seas, Splendour of the Seas, Jewel of the Seas, Vision of the Seas, Adventure of the Seas, Liberty of the Seas samt Grandeur of the Seas.Det er første gang, at de to sidstnævnte skibe sejler påEuropa.

Da RCCL har allokeret 25 % af rederiets samlede flåde til Europa næste år, vil der være stor valgmuligheder for gæsterne, hvilket da også afspejler sig i de mange krydstogter fra 3 til 15 nætters varighed.

“Skibene som vi indsætter næste år er et perfekt udgangspunkt for den som ønsker luksusferie til overkommelig pris. Vi tror, at vi kan tiltrække flere og nye gæster med 2011-programmet. Med 109 forskellige krydstogtsruter vil de allerfleste kunne finde deres drømmecruise i Europa næste sommer, siger Ellen Stebekk.

Kun to af de ti skibe kommer forbi danske havne i 2011.

Vision of the Seas vil udover at tilbyde sejlader fra Norden i forår og sommer, sejle seks rundture fra Istanbulmed henholdsvis 10 og 11 nætters varighed. Skibet skal operere6 sejladser med udgangspunkt fra København.

3. maj og 29. maj
5-nætters norske fjorde

8., 15. og 22. maj
7-nætters Skt. Petersborg og Baltikum

3. juni
3-nætters Berlin-cruise

Jewel of the Seas tilbyder en række forskellige 12-nætters krydstogter til Skandinavien, Baltikum og Rusland fra hjemhavnen i Harwich i England. Skibet kommer forbi Københavns Havn i alt 9 gange i sommersæsonen 2011.

Fototekst: Vision of the Seas skal gennemføre 6 sejladser med udgangspunkt fra Københavns Havn i forsommeren 2011.