I 2017 vil Ryanair modtage 15 nye fly.

Ryanair i tysk straffeaktion

Den tyske afrejseskat, der indføres den 1. januar 2011 kommer til at koste dyrt for Hahn-lufthavnen ved Frankfurt. Ryanair reducerer med 30 % ved at fjerne 50 afgange om ugen som konsekvens af afgiften. Den tyske lufthavn står til at miste omkring 1 million passagerer.

Ryanair har gennem tiden udført ‘straffeaktioner’ mod lufthavne og myndigheder, der har handlet i strid med lavprisflyselskabets interesser.

Nu sker det igen. Denne gang er det de tyske myndigheder, der er genstand for Ryanairs vrede. Den tyske regering har med virkning fra den 1. januar indført en afrejseskat, der vil koste 8 Euro (ca. 60 kr.) pr. afrejsende pasagerer på Ryanair´s afgange fra Frankfurt-Hahn lufthavnen.

Det drager Ryanair nu konsekvensen af ved at reducere antallet af ugentlige flyvninger til og fra Hahn fra 532 i sommerprogrammet 2010 til kun 382 i sommerprogrammet for 2011. Dermed forsvinder 9 ruter og 150 flyvninger pr. uge. Dette svarer en en reduktion på 30 % og omregnet ca. 1 million passagerer.

Ruten fra Hahn til Göteborg er blandt de lukkede ruter, der herudoverogså omfatter Agadir, Berlin, Gdansk, Klagenfurt, Prag, Santiago, Sevilla og Wroclaw. Herudover vil kapaciteten blive reduceret på yderligere 15 ruter.

“Ryanair vil flytte tre fly fra Tyskalnd til baselufthavne i andre lande, der byder turisterne velkommen frem for at beskatte dem. Vi opfordrer den tyske regering til endnu engang at vurdere den skadelige effekt, som turistskatten har haft i Irland og England,“ udtaler Michael Cawley, der er Chief Operating Officer hos Ryanair.

Ryanair undrer sig over, at den tyske regering vil gøre Tyskland mindre konkurrencedygtigt som turistland i en tid, hvor mange andre EU-lande (Holland, Belgien, Grækenland og Spanien) har skrottet en tilsvarende afgift eller reduceret lufthavnsafgifterne for at øge flytrafikken og stimulere turismen.

Foto: Ryanair reducerer trafikken til og fra Frankfurt-Hahn med 30 % næste sommer p.g.a. den tyske afrejseskat.