Sandy i hælene på Eyjafjallajökull

Indtil nu er over 13.000 flyafgange blevet aflyst som følge af den post-tropiske cyklon Sandy. Antallet af mandagens flyaflysninger i USA svarer til førstedagen af flyaflysninger i 2010 som følge af askeskyen efter den islandske vulkan Eyjafjallajökull.

Sent mandag aften havde amerikanske FlightStats Inc. registreret 13.119 flyaflysninger siden i lørdags, hvor den særdeles voldsomme post-tropiske cyklon Sandynærmede sig det nordamerikanske kontinent.

Antallet af aflysninger var i lørdags begrænset til152 flyafgange. Søndag steg antallet til 1.501, men mandag foreløbigt toppede med ialt 7.656 aflysninger. Sent mandag aften var 3.810 af tirsdagens flyafgangeaflyst, men det tal ventes at stige yderligere.

Størst antal aflysninger har indtil videre ramt Philadelhpia Airport, hvor der er registreret1.157 annullerede flyvninger. Herefter kommer New York-lufthavnen Newark Liberty International Airport, hvortil SAS også flyver. Her har der foreløbigt været1.012 aflysninger. I de øvrige to New York-lufthavne La Guardia og J.F. Kennedy Airport har der været henholdsvis1.113 og913 flyaflysninger.

De to Washington-lufthavne Ronald Regan National Airport og Dulles International har haft henholdsvis836 og678 aflysninger, mens Boston Logan International har registreret848 aflyste flyafgange.

I hælene på islandsk askesky
CyklonenSandy har i forhold til sin indflydelse på flytrafikkens afvikling lagt sig lige i hælene på den islandskeaskesky Eyjafjallajökull, der generede store dele af den europæiske flytrafik fra 15. til 22. april 2010.

På førstedagen den 15. april 2010 blev 8.200 flyvninger aflyst, heraf alene 7.376 indenfor Europa Det svarer nogenlundetil antallet af mandagens flyaflysninger i USA.

Men det skalblive meget slemt, hvisSandy skal kunne overhale Eyjafjallajökull. Den værste dag under askeskykrisen var den 18. april, hvor 19.600 flyafgange i Europa samt til og fra Europa blev aflyst.

Samlet setbetød Eyjafjallajökull 104.000 flyaflysninger, der i alt påvirkede omkring 10 mio. passagerer.