Scandic skal have ny koncernchef

Danskeren Frank Fiskers forlader sin post som koncernchef hos Scandic Hotels. Bestyrelsesformand Vagn Sørensen beklager beslutningen og går nu på udkig efter at finde en ny stærk CEO til den ekspansive hotelkoncern.

I går blev det kendt, at danskeren Frank Fiskers ønsker at forlade sin stilling som koncernchef for Scandic Hotels. Han fratræder i løbet af sommeren og vil derefter træde ind i hotelkædens bestyrelse, ligesom Frank Fiskers fortsat vil være aktionær i Scandic Hotels.

Frank Fiskers, der har været koncernchef siden 2007,bliver fremoverpartner i et privat investeringsfirma i London med fokus på hotelejendomme.

”Vi har sat stor pris på Franks betydelige bidrag til Scandic gennem de sidste 3 år. Han har hurtigt implementeret nye strategier efter Hiltons ejerskab, opbygget et solidt lederteam og har styret Scandic godt igennem konjunkturnedgangen.Vi starter nu processen med at finde en nystærk CEO til Scandic, og Frank bliver i stillingen over sommeren for at sikre en så smidig overgang som muligt” siger Scandics bestyrelsesformand Vagn Sørensen.

Frank Fiskers startede i 1978 med at gøre værelser rent på Hotel Scandinavia i København. Herefter tog han hul på en karriere med forskellige jobs indenfor reception, salg, mødevirksomhed, marketing etc. I 1998 blev han vicedirektør på SAS-hotellet i Malmø, inden han i 1991 blev udpeget til at lede det nye SAS-hotel i Helsinki. Herefter fulgte i hastig rækkefølge posten som direktør på SAS-hotellernei Arlanda-lufthavnen i Stockholm 1993, direktør for SAS-hotellet i Oslo 1994 samt direktør for SAS-hotellerne i Danmark 1996.

I 2001 forlod Frank Fiskers SAS-hotellerne og blev chef for Hiltons hotelvirksomhed i Frankfurt i Tyskland. I 2002landede han så endelig hosScandic som Sverige-chef og flyttede dereftertil Stockholm. I 2004 blev kufferten pakket medLondon som ny destination, idetFrank Fiskers var blevet udnævnt som chef for Hilton-hotellerne i den engelske hovedstad. Siden april 2007 har han bestridt posten som koncernchef for hotelkæden Scandic.

“Jeg har haft tre utroligt spændende år med Scandic, og det har virkeligt været et privilegium at lede dette fantastiske selskab og dets 150 hoteller. Men i min nye rolle som hotelinvestor får jeg muligheden for at kombinere min driftserfaring med aktivt ejerskab af ejendomme. Det tror jeg stærkt på bliver en dominerende faktor i vores branche framover”, siger Frank Fiskers i en kommentar til sin beslutning om at fratræde.