‘Sex and The City’ rejsepakker til rigtige fans

Den britiske rejsearrangør Travelmood har sammensat særlige rejsepakker til de tusindvis af britiske fans af den populære TV-serie Sex and the City. Her kan rejsegæsterne følge i fodsporene på Cariie, Miranda, Charlotte og Samantha i New York – men også i Los Angeles og San Francisco.

Det måtte komme.“Sex and the City“ rejsepakker tilbydes nu af denbritiske rejsearrangør Travelmood, der er et selskab i TUI Travel-koncernen.

Det sker samtidig med, at SATC-stjernerne Carrie, Miranda, Charlotte og Samantha den 28. maj vender tilbage til det store lærred med premieren på “Sex and the City 2“.

Travelmood har sammensat en række heftige city-breaks til New York, der har dannet rammerne om de mange populære afsnit af TV-serien, Men også Los Angeles og San Francisco har været lokation i et par afsnit, hvorfor disse destinationer også er med i SATC-rejsepakkerne. Og SATC-fans får en særlig rabat , hvis der bestilles inden 18. juni pr. telefon, online eller i en af de seks Travelmood-butikker.

Travelmood har indledt et samarbejde med hotellet The Hudson i New York, der skal danne rammen om en 3-nætters pakke med afrejse den 25. juni. Hudson medvirkede i en episode af SATC, hvor det nyehotel blev åbnet af Samantha’s ex-kæreste Richard Wright.

The Hudson ligger i Midtown, kun få skridt fra Central Park, Columbus Circle og teatrer-distriktet, mens Hudson Bar er en af New Yorks hotteste natklubber.Hard-core fans kanbestille en særlig“SATC-hotspots“ tur, der er ledet af en lokal skuespiller. Denne tagergæsterne til mere end 40lokationer, hvor scener fra tv-serien er optaget.

Også Los Angeles indgår i tur-pakkerne, hvor Millenium Biltmore Hotel danner rammer om opholdet., mens Hotel Metropolis i San Francisco skal få minderne tilbage om seriens Mr. Big, der købte en vingård i Californiens Napa Valley i slutningen af 4. sæson.

Disse rejsepakker må være et “must“ for de mange kvindelige Sex and the City-fans, der findes i tusindvis over hele verden.

Sex and the City er en amerikansk tv-serie om fire moderne og karismatiske kvinder i trediverne, der lever i New York i slutningen af 1990’erne. Serien blev for første gang vist på amerikansk tv i 1998 og sluttede i 2004. I alt er der lavet 94 afsnit fordelt på 6 sæsoner. Seriens hovedpersoner er Carrie Bradshaw, Charlotte York, Miranda Hobbes og Samantha Jones.