Sexet markedsføring i luftfarten

Sex sælger. Den gamle opskrift på succes vinder i stigende grad indpas i nutidens markedsføring i luften. Stadig flere luftfartsselskaber verden over benytter sexede salgstricks i markedsføringen.

Sex sælger.

En ældgammel sandhed, der også kan anvendes på luftfartsbranchen anno 2011. I luftfartens gyldne periode i 1950´erne og 1960´erne var flyvninger omgærdet af eventyr ogromantik, og her blev stewardesserne ofte fremhævet som elegante, sexede og servicemindede.

Og den gamle opskrift på succes vinder i stigende grad indpas i nutidens markedsføring. Det fremgår af en reportage i den australske avis The Age, der ser stadig flere eksempler på, at luftfartsselskaber verden over benytter sexede salgstricks i deres markedsføring.

Allerede ifebruar 2009 lod det amerikanske Southwest Airlines et af sine fly bemale med portrættet af en fotomodel i bikini i forbindelse med årets swimsuit edition af magasinet Sports Illustrated.

Et andet eksempel er det irske lavprisflyselskab Ryanair, der har fået stor medieopmærksomhed omkring selskabets årlige Ryanair Cabin Crew Charity Calendar. Her poserer bikini-klædt kabinepersonale fra Ryanair i en kalender, der har skaffet flere millioner kroner til velgørenhed.

I 2009 lancerede Virgin Atlantic Airways kampagnevideoen“Ladies in Red“ for at fejre selskabets 25 års jubilæum, og her blev der fokuseret på den sexuelle udstråling hos selskabets stewardesser.

Det russiske indenrigsflyselskab Avianova gik skridtet videre og lancerede en reklamevideo, hvor bikiniklædte kvinder fik lov til at vaske et helt fly. Det russiske lavprisflyselskab gik dog konkurs for få uger siden.

I 2009 lanceredeAir New Zealand ligeledes en omdiskuteret reklamekampagne, hvor selskabets ansatte, både stewardesser, kaptajner ogjordpersonale var bodypaintede for at illustrere, at selskabets prispolitik var gennemsigtig.

Bliver sexobjekter

Ifølge den australske avis rejser det dog et dilemma fordi luftfartsselskabernes personale dermed udstilles som sexobjekter.

Og det sker ikke sjældent, at en mandligflypassager mener at være i sin gode ret til at give et lille klap bagi til kvindelige besætningsmedlemmer

Det var derimod en lidt mere prekær situation, der udspillede sig for nyligom bordpå et Virgin Atlantic-fly fra Johannesborg til London-Heathrow, da den 25-årige britiske lærer Katherine Goldberg tilsyneladende havde mistet alle hæmninger efter indtagelse af et glas whisky. Hungreb fat ide ædlere delehos en steward og forlangte at have sex med ham.

En situation, der efterfølgendeførte til anholdelse og bødeforlæg for såvel beruselse som sexchikane.

Derfor er der ogsåmange, der peger på, at luftfartsselskabernes anvendelse af personale i markedsføring med seksuelle undertoner er medvirkende til at skabe situationer, hvor passagerer går over stregen, fordi luftfartsselskaberne indirekteer med til at legalisere personalet som sexobjekter.

Men når alt kommer til alt, er sex kommet for at blive.Men tolerancen hos kabinepersonalet skal man ikke tage fejl af. Går man over grænsen, venter der ingen’happy landings’.