Slut med Air Seychelles fra Europa

Inden længe vil det ikke længere være muligt at flyve direkte fra Europa til Seychelles International Airport med Air Seychelles. Selskabet vil i begyndelsen af 2012 lukke de tilbageværende ruter til London, Paris og Rom.

Ud for Tanzanias kyst i det Indiske Ocean ligger øgruppen Seychellerne. På den største ø Mahéfinder manSeychelles International Airport,der samtidiger hjembase for Air Seychelles.

Air Seychelles er øgruppens lokale luftfartsselskab etableret tilbage i 1977. Gennem tiden har Air Seychelles fløjet til mange destinationer i Europa, blandt andet Amsterdam, Frankfurt, Geneve, London, Madrid, Manchester, Milano, München, Paris, Rom og Zürich.

Men nu er det snart slut med de europæiske flyvninger. Den 8. januar lukker Air Seychelles ruterne til London-Heathrow og Rom, og den 25. marts er det definitivt slut i denne omgang, når sidste rundtur er fløjet til Paris-Charles de Gaulle.

Det er angiveligt konkurrencen fra blandt andet Qatar Airways samt den tyske leisure-operatør Condor, der har gjort det vanskeligt for Air Seychelles at fortsætte de europæiske flyvninger. Selskabet har noteret sig store tab på grund af stigende operationelle omkostninger samt lav belægningsprocent på flyene.

Lukningen af Europa-ruterne sker samtidig med, at Air Seychelles netop har været igennem en re-branding proces. For få uger siden modtog selskabet det første Boeing 767-300 flyi ny bemaling, der skal understøtte det farverige budskab i “Flying the Creole Spirit “ sloganet.

Singapore-rute lukker også

Men det er ikke kun de europæiske ruter, der må lade livet. Ruten til Singapore bliverindstillet iindeværende uge. Air Seychelles har fløjet til Singapore siden 1983 kun afbrudt af en pause på omkring 3 år i forbindelse med SARS-epidemien. Sidste flyvning fra Singapore til Seychellerne finder sted torsdag den 24. november.

I sommersæsonen 2012 vil Air Seychelles have reduceret de samlede operationer til kun1 ugentlig rotation til Johannesborg, 2 til Mauritius samt op til 98 ugentlige afgange til Praslin, der er den næststørste ø i øgruppen Seychellerne.

Air Seychelles beskæftiger 3 fly af typen Boeing 767-300ER, 4 fly af typen DHC-6 Twin Otter samt et fly af typen Shorts 360-300. Herudover har selskabet en ordre på 2 nye Boeing 787-8 Dreamliners gennem leasingselskab ILFC.