Det tyske luftfartsselskab OLT lukker den 29. oktober selskabets rute mellem Bremen og København. Selskabet forsøgte sig også sidste år med en rute mellem Nürnberg og København, men den måtte også lukke efter blot tre måneder.
Den internationale lufthavn i Bremen er i dag den 12. største lufthavn i Tyskland. Men tilbage i efterkrigsårene i 1950´erne havde lufthavnen sin storhedstid medruter til blandt andet New York og Rio de Janeiro.
I dag har det regionale tyske luftfartsselskab OLT, Ostfriesische Lufttransport base i lufthavnen, der også betjener over 20 ruter fralavprisflyselskabet Ryanair samt et par Lufthansa-indenrigsruter. Lufthavnen har årligt 2,7 millioner passagerer og er således på størrelse med Billund Lufthavn.
OLT har hidtil opereret en rute mellem Bremen og Københavns Lufthavn med et 50-sæders SAAB 2000-flypå ni ugentlige afgange i hver retning.Men nu harselskabet besluttet sig for at lukke ruten per 29. oktober 2011.
Der vil samtidig berørecode-share samarbejdet mellem OLT og SAS på ruten, hvorfor allerede bookede passagerer på SAS-flynumre vil blive tilbudt ombooking til København-Hamburg ruten. Derimod skal de rejsende selv dække omkostningerne ved overfladetransport mellem Hamburg og Bremen.
OLT har også indenfor det sidste år haft en kortvarig operation på ruten mellem Nürnberg og København. Fra 2. november 2010 til 7. februar 2011 fløj selskabet seks ugentlige rundture med et SAAB 2000-fly.
Ostfriesische Lufttransport er et af de ældste luftfartsselskaber i Tyskland med en historie, der strækker sig tilbage til 1958. Selskabet ejes af det nordtyskefærgerederi AG Ems.