Slut med tocifrede vækstrater hos lavprisflyselskaber

Trods undersøgelser, der viser, at lavprisflyselskaberne i Europa vil øge markedsandelen fra 38 % til 53 % i 2020, er de tocifrede vækstrater vanskelige at opnå for de største og velpositionerede lavprisflyselsskaber. Det viser de seneste trafiktal fra easyJet og Ryanair.

Hos såvel Ryanair som easyJet var passagervæksten i august måned 2011 på lidt mere end seks procent. Det er noget lavere end de tidligere år, hvor begge lavprisflyselskabertordnede afstedmed tocifrede vækstrater.

Ser man tilbage på 2010 voksede antallet af lavprisflypassagerermed 6,1 procent til i alt 172 millioner. Det er samtidig den laveste vækst i mange år hos lavprisflyselskaberne. Men væksten er meget ulige fordelt, således at de største selskaber som Ryanair og easyjet ikke længere kan præstere de tocifrede vækstrater, mens “upcoming“ selskaber som Norwegian og spanske Vueling typisk vækster med 25 – 30 procent hver måned.

easyJet har rundet 50 millioner passagerer

Betragter man isoleret set august måned, fløj easyJet med samlet 5.543.961 passagerer, hvilket var 6,5 procent flere end samme måned året før. Belægningsprocenten udtrykt i kabinefaktoren steg endnu engang marginalt fra 92,2 % til 92,3 %, hvilket hører til blandt branchens bedste resultater.

De seneste 12 måneder var passagertallet hos easyJet på 54.102.423, hvilket svarer til 11,8 procent, og samtidig er det første gang, at easyJet runder det magiske talpå 50 millioner passagerer i løbet af en 12 måneders periode.

Ryanair – eneste selskab med over 8 millioner passager

Hos Europas største lavprisflyselskab Ryanair var der i august måned 8.140.000 passagerer ombord på selskabets fly. Det svarer til en stigning på 6 procent i forhold til samme måned året før.

Det var samtidig månedsrekord og anden måned i træk, at Ryanair rundede 8 millioner passagerer i en måned, hvilket intet andet europæisk luftfartsselskab tidligere har opnået.

Ryanairs belægningsprocent var i august måned 89 %, hvilket er samme niveau som august måned sidste år.De seneste 12 måneder er belægningsprocenten – udtrykt gennem kabinefaktoren -på 83 procent, hvilket er noget lavere endhos konkurrenten easyJet.

De traditionelle netværksselskaber – inklusive SAS – forventer og budgetterer med vækst i passagertallet på mellem 4 – 6 procent i indenværende år, hvilket kunne tyde på, at de største lavprisflyselskaber i øjeblikket ikke flyver meget stærkere end de traditionelle netværksselskaber.

Det vil givetvis udfordre York-rapportens mål om, atlavprisflyselskaberne vilkunne opnå en markedsandelpå53 % af den intra-europæiske trafik i 2020.