Sociale medier følger med på skiferien

De store skioplevelser er til for at blive delt med andre. Det svenske SkiStar AB åbner en ny service på fem skisportssteder i Norge og Sverige, der skal gøre det sjovere og mere socialt at stå på ski ved at sætte brugeren i forbindelse med venner og familie.

De store skioplevelser er til for at blive delt med andre, og derfor rykker desociale medier rykker med ud på pisterne, når skisæsonen starter for alvor om få uger.

Det børsnoterede SkiStar AB lancerer en helt ny webtjeneste på fem skisportssteder i Norge og Sverige, der skal gøre det sjovere og mere socialt at stå på ski ved at sætte brugeren i forbindelse med venner og familie og dele sine skioplevelser.

MySkiStar er engratis tjeneste, der forbinder skiløb med internet og mobiltelefon, og det giver brugerne adgang til statistik over skiløb, konkurrencer og udfordringer ude på pisten, når mankommer hjem.

Omdrejningspunktet for tjenesten er gæstens SkiPass (liftkort). Hver gang en bruger kører op med en lift, gemmes informationen via liftkortaflæseren, så man nemt kan få overblik over sit skiløb på sin personlige MySkiStar-side eller i sin mobiltelefon.

“MySkiStar løfter skioplevelsen til helt nye højder. I dag er de fleste konstant koblet til internettet og engageret i sociale medier. MySkiStar gør det nemmere for vores besøgende at få overblik over deres skiløb og dele deres oplevelser med venner og bekendte. Vi er overbeviste om, at MySkiStar vil gøre skiferien endnu sjovere,“ siger Mathias Lindström, der er markeds- og salgschef hos SkiStar AB.

Håber på 100.000 registrerede brugere

SkiStar har investeret adskillige millioner i den nye elektroniske satsning, og målsætningen er at få 100.000 registrerede brugere i løbet af sæsonen.

MySkiStar har en udførlig statistik, dergiver et overblik over personlige resultater og udvikling, og man kan nemt sammenligne med andre skiløbere via forskellige toplister.Udførte aktiviteter eller præstationer på pisterne genererer belønninger i form af “pins“, som vises på brugerens MySkiStar-profil og via sociale medier som Facebook.

Tjenesten gør det desuden nemmere for brugeren at se, hvor i skisystemet venner og familie befinder sig via mobiltelefonen.

Samtidig gør MySkiStar det nemmere at komme i form under skiferien da systemet giver brugeren overblik over, hvor mange kalorier, man har forbrændt på pisten i løbet af dagen. På den personlige MySkiStar-side er der nyttige træningstips fra en række eksperter.

Tilmelding til MySkiStar er allerede åbnet, og tjenesten vil være tilgængelig fra den 1. december.

SkiStar AB er noteret på Nasdaq OMX Mid Cap Stockholm ogejer og driver skisportsanlæg på alpindestinationerne Sälen, Åre og Vemdalen i Sverige samt Hemsedal og Trysil i Norge. Markedsandelen er 48 % i Sverige, 29 % i Norge og 39 % i Skandinavien som helhed.