Specialkrydstogter for homoseksuelle

Det handler om at ramme målgruppen præcist, når ferien skal sælges. Fra sommeren 2012 tilbyder Katarina Line særlige krydstogter i Kroatien for homoseksuelle mænd. Ferien byder på en rundrejse til øer og havne i det smukke Adriaterhav og mulighed for at købe en bryllupsceremoni undervejs.

Kroatien melder sig nu i kampen om et nyt marked for specialrejser.Fra sommeren 2012 vil et lokalt rejseselskab således arrangere krydstogter, der henvender sig til homoseksuelle mænd.

Det kroatiske øhav er et populært rejsemål hos mange rejsende, og fra næste sommer bliver det formentlig ekstra populært hos danske homoseksuelle mænd. De får nemlig mulighed for at nyde det smukke område sammen med ligesindede.

Det lokale rejseselskab Katarina Line tilbyder særlige krydstogter for homoseksuelle i Kroatien som et af de første steder i Europa. Ifølge salgsmaterialet er der tale om et homovenligt krydstogt, hvorferien byder på en rundrejse til øer og havne i det smukke Adriaterhav. Alle passagererne er mænd, der er til mænd.

“Tilbring syv uforglemmelige dage med at cruise på Adriaterhavet fra den ene ø til den anden. Oplev smuk natur, skjulte bugter og guddommelige natklubber. Dette krydstogt sejler kun med homoseksuelle passagerer og en homovenlig besætning,“ hedder det blandt andet isalgsmaterialet.

Til krydstogterne råder rejseselskabet over to veludrustede skibe, MS Dalmatia og MS Adriatic Queen. De byder begge på lækre værelser med aircondition, restaurant, barer oget rummeligt soldæk.

Katarina Line planlægger to krydstogter i 2012. Det første finder sted i slutningen af juni, hvorgæsterne kan opleve de smukke øer Rab, Krk, Cres samt havnebyerne Zadar og Opatija.

På det andet krydstogt i midten af august lægger skibet blandt andet til i Split, Hvar, Korcula, Dubrovnik og Makarska.

En uges krydstogt med halvpension kan købes for ca. 5.100 danske kroner. Derudover kan man kaste sig over forskellige tilkøb som udflugter, drinks eller en særlig bryllups-pakke medchampagne, gave og en vielsesceremoni, som kaptajnen står for.

Hvert krydstogt har plads til omkring 40 passagerer.

Det er ikke første gang, at et rejseselskab satser på en meget specifik og købestærkmålgruppe, der rejser meget ogstiller krav om kvalitet. I 2010 reserverede Star Tour som det første større charterselskab to af sine hoteller på Playa del Inglés på Gran Canaria til voksne bøsser og lesbiske. Hotellerne fik dengang betegnelsen “gay friendly“ og var forbeholdt voksne uden børn.