Specialrejsebureauer slår sig sammen

Danmarks største rejsebureau med speciale i ferie på vandet, Sunway Seatravel, har overtaget det 45 år gamle rejsebureau Maritim Camping. Hermed styrkes positionen indenfor europæisk kanal- og bådferie.

Specialrejsebureauet Sunway Seatravel i Ebeltoft har slået sig sammen med Maritime Camping i Hornbæk.Dermed styrker bureauet sin position indenfor segmentet “ferie på vandet“.

Sunway Seatravel er i dag specialister i bådferie på Europas floder og kanaler, eksklusive krydstogter med store og småskibe på floder og på verdenshavene, udlejning af sejlbåde over hele verden samt al færgefart og mini-krydstogt med Tallink Silja Line i Baltikum.

Sunway Seatravel overtager Maritim Camping, derblev etableret som charterbureau i 1965 med fokus på de danske og græske farvande. I løbet af halvfjerdsernevalgte bureauet at satse mere på flodbådsferie på de europæiske vandveje. Bureauet gennemgik et generationsskifte i 2000/2001 og har siden været ledet af Morten Kaae, der fremover i den nye organisationskal koncentrere sig om salg- og marketingaktiviteter.

”Det er med en vis ære, at Sunway Seatravel nu skal videreføre Maritim Camping, der blev etableret i 1965 i Jyllinge,” fortæller direktør Mads Christensen. “Vi glæder os samtidig over, at opkøbet passer godt ind i firmaets langsigtede strategi, hvor vi vil koncentrere os om det vi i forvejen er gode til – nemlig at servicere de mange mennesker der gerne vil på kanalferie på Europas floder og kanaler.“

Sunway Seatravel blev i øvrigt til ved en fusion mellem deto selskaber Sun-way og Seatravel, der begge har mange års erfaring og har specialiseret sig indenfor ”ferie på vandet”. Sunway Seatravel har også ejerinteresser i MyCruise.dk, der formidler krydstogter til alle verdensdele.

Herudover er Sunway Seatravel medlem af DanmarksRejsebureau Foreningog tilsluttet rejsegarantifonden.

Foto: Sunway Seatravel kan bl.a. tilbyde Penichetter fra Locaboat.