Stadig ingen flyvning mellem Kairo og København

Egyptair har valgt fortsat frem til den 17. februar at aflyse flyafgange mellem Kairo og København. Næsten hele det europæiske trafikprogram genoptages i denne uge med undtagelse af København og tre andre destinationer.

Måske bliver Egyptair-ruten mellem Kairo og København en enlig svale. Ruten blev etableret den 1. oktober sidste år med tre ugentlige afgange og stod foran en opgradering til yderligere en ugentligt frekvens, således at der i sommertrafikprogrammet skulle være fire ugentlige afgange.

Men indtil videre er ruten endnu ikke genoptaget ifølge det trafikprogram, som Egyptair har præsenteret på selskabets hjemmeside. Dette trafikprogram går foreløbigt frem til den 17. februar. Ifølge Den Kgl. Danske Ambassade i Kairo er passagerne til og fra København ombooket til ruten mellem Kairo og Frankfurt.

Den oprindelige tidtabel, hvoret codeshare-samarbejde med SAS er gædende, er:

SK6127 CPH 14:45 CAI 20:20 738 0 –3-5-7 04:35 3 3 15 Dec 25 Mar
MS 760 CPH 14:45 CAI 20:20 738 0 –3-5-7 04:35 3 3 09 Feb 25 Mar

MS 759 CAI 10:00 CPH 13:45 738 0 –3-5-7 04:45 3 3 09 Feb 25 Mar
SK6126 CAI 10:00 CPH 13:45 738 0 –3-5-7 04:45 3 3 15 Dec 25 Mar

Trafikken til alle de øvrige europæiske destinationer er mere eller mindre genoptaget i fuldt omfang, men der mangler blot fire euopæiske destinationer, førend programmet er komplet. Der er tale om København (3 ugentlige afgange),Barcelona (1 ugentlige afgang), Catania (3 ugentlige afgange) og til sidst Budapest (daglig afgang).

De to førstnævnte destinationer opereres af hovedselskabet Egyptair med Boeing 737-800 jetfly, mens de to sidste er opereret af detregionale datterselskabEgyptAir Express med noget mindre Embraer ERJ-170 jetfly.

En talsmand for SAS siger til CHECK-IN.dk, at man ikke har planer om atændre på den nuværendecodeshare-aftale med Egyptair. I stedet oplyser SAS, at man har forståelse for den vanskelige situation, som selskabet befinder sig i.

Foto: Egyptair har stadig ikke genoptaget ruten mellem Kairo og København.