Stjerner på vej i Norge

Den norske hotelbranche har hidtil været uden stjernklassificering. Men nu har Nærings- og handelsdepartementet givet Norsk Akkreditering til opgave at administrere et standardiseret system, der fra begyndelsen af det nye år skal kunne klassificere de norske hoteller.

I Danmarker alle hoteller, der er medlem af HORESTA og har mindst 40 senge, klassificeret med 1 til 5 stjerner. En praksis man oplever i en række andre lande med det formål atgive forbrugerne en rettesnor for, hvad man kan forvente af det pågældende hotel.

I Norge har man hidtil ikke haft klassifikation af hotellerne. Men Nærings- og handelsdepartementet har for nylig besluttet at afsætte 4 millioner norske kroner til opgaven, der er blevet tildelt Norsk Akkreditering.

Den nye ordning, som Norsk Akkreditering skal administrere, har som omdrejningspunkt en række kvalitetsindikatorer, som er grundlaget for tildeling af stjerner. Det betyder helt konkret, at Norsk Akkreditering vurderer alt fra værelsets størrelse, over badeværelsesfaciliteter til lysstyrken på læselyset i værelset. Herudover vil der også indgå et standardiseret system for kundeevalueringer.

Men i Norge er der ikke enighed om værdien af klassificeringen.“Vi er modstandere af et stjerne-system er,idet stjerner er overflødige og en forældet måde atvurdere sig imarkedet,“ sagde Torgeir Silseth, administrerende direktør for Nordic Choice Hotels, for nylig til den norske avis Aftenposten.

Administrerende direktøri NHO Reiseliv, Knut Almquist er derimod en klar fortaler for den nationale stjerneordning. Den vil ifølge direktørenvære bedst for forbrugerne, idet der bliver mulighed for en neutral bedømmelse af standarden på hvert hotel.

Ordningen vil som i mange andrelande være baseret på, at hvert enkelt hotel selv indrapporterer oplysninger, som sidenhen kan verificeres ved kontrolbesøg.

Forventer ingen “pynt“

Hos den norske erhvervsrejsebureaukæde VIA Travel bakker man også op omkring det nye tiltag: “I VIA Travel er vi positiveoverfor løsninger og metoder, som hjælper vore kunder med at vælge, og tiden vil vise, om stjerneklassificeringen virker efter hensigten,“ siger administrerende direktør Rune Feltman.

Han afviser samtidig, at hotellerne vil “pynte“ på oplysningsskemaerne for at opnå en højere klassificering. De typiske hoteller for forretningskunder har nemlig ikke nødvendigvis en interesse i at være femstjernet, idet man således vil glide udaf mange virksomheders rejsepolitik. Mange virksomheder opfatter det nemlig som luksuriøst og eksklusivt at bo på femstjernet hotel.

Rune Feltman afviser dog ikke, at det kan have en stor betydning for de hoteller, der lever af det internationale konferencemarked.

Hos VIA Travel har man netop gennemført en kundeundersøgelse med 3.600 besvarelser. Næsten 70 procent af respondenterne mener, at en stjerneklassificering af hoteller til en vis grad vil være etvigtigt parameterfor valg af hotel.

NorskAkkreditering forventer, at det første norske hotel vil kunne få en stjerneklassificering umiddelbart i begyndelsen af det nye år.