Afgangstavler i Frankfurt Lufthavn - Terminal 1.

Strejke i Frankfurt Airport fortsætter til fredag

Tysklands største lufthavn, Frankfurt Airport, er på anden uge ramt af strejke. Nu ventes den mindst at vare til fredag og det får stor betydning for flypassagerne, der kan se frem til aflyste flyafgange og store forsinkelser. Lufthansa aflyser næsten 250 afgange i de kommende dage.

Flere dage venter forude venter forLufthansa og andre luftfartsselskaber aflyste afgange, vrede passagerer, lange ventetidersamt ekstra arbejde.

Det er dagligdagen i denne uge i Frankfurt Airport, hvor en strejke blandt dele af personalet fortsætter på anden uge.

Fagforeningen havde varslet ny strejke fra mandag til onsdag, men nu ventes strejken i FrankfurtAirport at fortsætte mindst frem til fredag den 24. februar kl. 23.00, og det vil påvirke flytrafikken til og fra lufthavnen i en vis grad.

Lufthavnen i Frankfurt er Tysklands største og Europas tredejestørste, og derfor får stejken stor betydning for flypassagererne, der må væbne sig med tålmodighed med udsigten til aflyste flyafgange eller i bedste fald store forsinkelser.

Fastlåst situation

Strejken i FrankfurtAirporttog sin begyndelsetorsdag den 16. februar og har allerede nu medført aflysninger af op imod et tusinde flyafgange.

De ansatte i Tysklands største lufthavn strejker for at få bedre løn- og arbejdsforhold. Tusinder af rejsende har allerede oplevet timelanger køer, og fagforeningsledere advarer ifølge tyske medier om, at situationen ikke bliver bedre, før arbejdsgiverne imødekommer de ansattes krav.

Alene Lufthansa har nu via deres hjemmeside annonceret yderligere næsten 250 aflyste flyvninger til og fra Frankfurt lufthavn fra den 21. februar og frem til den 23. februar.

Ifølge Fraport, der driver Frankfurt Lufthavn, ventes omkring 80-85 procent af de knap 1.200 daglige operationer at kunne opretholdes.

Lufthansa oplyser da også, at kun 156 flyvninger måtte aflyses i løbet af tirsdagen, og det er forventningen at antallet vil blive mindre i de kommende dage.

Lufthavnen har tabt 30 millioner kroner

Lufthavnens ledelse forsøger at anvende medarbejdere fra andre arbejdsområder til at varetage driften, og nægter at acceptere det man kalder urimelige krav fra fagforeningen om et lønhop på 50-70 procent.

De første to dages strejke har allerede kostet Fraport op imod 4 millioner euro i tabt indtjening,

Konflikten kommer meget ubelejligt for lufthavnen i Frankfurt, dersatte ny passagerrekord i 2011 med godt 56 millioner passagerer. Rekorden skyldes ikke mindst åbningen af ny landingsbane, der åbnede i oktober og øgede kapaciteten med 50 % fra 83 til 126 flyoperationer i timen.

Lufthavnen i Frankfurt har store planer om yderligere vækst med den kommende Terminal 3 til over 8 milliarder kroner, der skal være med til at sikre de forventede 90 millioner årlige passagerer i 2020. Men først skal man altså have løst konflikten.