Michael O´Leary ved pressemøde i Billund Lufthavn. (Arkivfoto: Jonas M. Kunzendorf)

Succes med Budapest-rute fra Billund

Fem nye Ryanair-ruter åbnede i slutningen af marts, da det irske lavprisflyselskab etablerede base i Billund. Men det er den nye rute til Budapest, der åbnede i maj måned, der overstråler de øvrige med en rekordhøj belægning.

Der var tidlig julestemning, da Ryanairs irske tocphef Michel O´Leary den 6. december sidste år besøgte Billund Lufthavn. Med sig havde han julegaver til lufthavnen i form af fem nye ruter til åbning i foråret 2012 samtidig med stationeringen af to basefly.

Dermed blev Billund Lufthavn den 48. i rækken af europæiske baselufthavne i Europa. I øvrigt også den første i Danmark og den tredje i Skandinavien efter Rygge Moss Lufthavn ved Oslo og Skavsta Airport nord for Stockholm.

Med basen fik Billund Lufthavn udsigt til en udvidelse fra 14 til19 ruter i sommerhalvåret og en øgning fra daværende 550.000 til op imod 800.000 årlige passagerer. Da det ungarske luftfartsselskab Malév tidligt i februar gik konkurs, besluttede Ryanair at åbne en base i Budapest, hvilket samtidig kastede en ny rute til Billund af sig med start i maj måned. Dermed kom Billlund op på 20 Ryanair-ruter i det netop afviklede sommertrafikprogram.

Passagertal nye Ryanair-ruter

Fra Billund til Operationer Antal pass. Pass. pr. afg. Belægning
Budapest 142 20.756 146 77 %
Carcasonne 126 15.630 124 66 %
Korfu 64 7.857 123 65 %
Krakow 190 21.429 113 60 %
Venedig-Treviso 124 12.423 100 53 %
Zadar 126 14.134 112 59 %
I alt 772 92.229 119 63 %

Kilde: Trafikstyrelsen – periode marts til oktober.

Budapest er en succes
Som det tydeligt afspejler sig i passagertallene er det ikke de fem nye base-ruter, der har været den største succes. Det er i stedet den nye rute fra basen i Budapest til Billund. Her er belægningnen på 77 procent siden første flyvning, der fandt sted den 16. maj i år og frem til udgangen af oktober. Ryanair flyver tre gange ugentligt mellem den ungarske hovedstad og Billund.

Netop Budapest har i flere år stået øverst på ønskesedlen hos det vestdanske erhvervsliv, da flere af områdets store virksomheder har betydelige aktiviteter i Ungarn. Netop Malév var tæt for snart to år siden tæt på at åbne en rute mellem Budapest og Billund i samarbejde med Sun-Air of Scandinavia. Men dengang trak Malév sig tilbage i sidste øjeblik. Nu er det således Ryanair, der fremover skal flyve erhvervs- og fritidsrejsende fra Jylland til Ungarn

Tilfredsstillende belægning
Ryanair kommenterer af principielle årsager aldrig på selskabets trafiktal. Men totalt set må man konstatere efter sommertrafikprogrammets afslutning, at belægningen er tilfredsstillende i betragtning af, at fem af de seks nye ruter startede op i slutningen af marts måned.

Dog hænger ruten til Vendig-Treviso en smule med blot 100 passagerer i gennemsnit per afgang. Det svarer til en belægning på 53 procent, da Ryanair har plads til 189 passagerer på selskabets Boeing 737-800 fly.

Men de øvrige fire nye baseruter har en belæning på mellem 59 procent og 66 procent, hvilket må siges at være godendt for første sæson. Ryanair har dog vinterlukket ruterne til Carcasonne, Korfu, Vendig-Treviso og Zadar, da de alle er sæsonruter. Derimod fastholdes ruterne til Budapest og Krakow igennem vintertrafikprogrammet.

På Ryanairssamlede europæiskerutenethar selskabet i de seneste 12 måneder en belægning på 88 procentbaseret påsolgte billetter. De rapporterede månedlige trafiktal er altid højere en de aktuelle tal, da Ryanair indregner betalte billetter, selvom passagererne ikke møder op i lufthavnen eller har aflyst rejsen uden at søge om refundering.

Foto: Jonas Kunzendorf