En god slutspurt i august måned sikrede et hæderligt resultat for de tre største provinslufthavne. Der er tale om en svag tilbagegang i Billund, Aalborg og Aarhus, men udfordringerne er noget større i Aalborg, der er undervejs med en transformation fra ren indenrigslufthavn til en mere internatonalt orienteret lufthavn.
Passagertrafikken havde en noget svag starti august måned i de vestdanske lufthavne. Men en god slutspurt hentede noget af det tabte tilbage, således at tilbagegangen landede på et et par beskedne procentpoint.
Størst var tilbagegangen i Aalborg Lufthavn, der er undervejs med en transformationsproces, der skal ændre lufthavnen fra rendyrket indenrigslufthavn til en mere internationalt orienteret lufthavnen.
Aalborg – markant fremgang i udenrigstrafikken
Aalborg Lufthavn kunne iaugust måned registrereen tilbagegang på 2,6procent i forhold til samme måned året før. I august 2011 rejste således 120.514 passagerer gennem terminalen i Aalborg.
Udenrigspassagererne tegner sig for en fremgang på hele 31,8 procent svarende til 4.818 passagerer, således at i alt 19.970 passagerer rejste direkte til udlandet fra Aalborg Lufthavn. Det svarer til, at 16,6 procent af samtlige passagerer er udenrigspassagerer.
Tilbagegangen ligger udelukkende i indenrigstrafikken, hvor der i august 2011 var 79.860 mod 88.876 passagerer i august 2010, hvilket svarer til en tilbagegang på 10,1 procent eller i alt 9.016 passagerer. Gevinsten på udenrigstrafikken kannibaliserer således på indenrigstrafikken, da der er færre transferrejsende via København.
“Det er en bevidst strategi, at vi arbejder os væk fra at være en lufthavn primært baseret på ’føderuter’ til København, og hen mod en mere internatonal lufthavn med direkte ruter ud i verden. Det giver en naturlig nedgang i indenrigstrafikken, men international trafik er helt afgørende i vores vækststrategi,“ forklarer lufthavnsdirektør Søren Svendsen.
Chartertrafikken er i august 2011 steget med 4,9 procent, således at, der var20.684charterrejsende fra Aalborg Lufthavn i august 2011 mod 19.710 passagerer i samme måned sidste år.
Billund – fortsat fremgang i udenrigstrafikken
Billund Lufthavn har haften rekordsommer, men august måned bød ikke på nye rekorder – tværtimod. En samlet passagertilbagegang på 1,1 procent svarende til 3.243 passagererblev resultatet af en noget svag august måned. Således rejste i alt279.841 passagerer gennem terminalen i Billund.
I Billund var det indenrigs- og chartertrafikken, der svigtede. Alene indenrigsruten til København mistede 2.672 passagerer svarende til en tilbagegang på 18,2 procent. Chartertrafikken faldt svagt med 0,7 procent til samlet 121.037 passagerer. Til gengæld var der endnu engang fremgang i udenrigstrafikken, der voksede med 1 procent eller i alt 1.415 passagerer til i alt 145.989.
Lufthavnsdirektør Kjeld Zacho Jørgensen hæfter sig ved, at Reykjavik er blevet den femtestørste rutedestination fra Billund Lufthavn, da Icelandair og Iceland Express begge har fløjet til Island i sommerprogrammet.
Til gengæld noterer lufthavnsdirektøren sig også, at der er en søndag mindre i årets august måned sammenlignet med samme måned året før. Det har kostet omkring 4.000 charterpassagerer og er dermed skyld i tilbagegangen i chartertrafikken.
Aarhus – fremgang i charter- og indenrigstrafik
Omkring 135 kilometer længere nordpå ligger Aarhus Lufthavn. Her har der også været en søndag mindre i august måned, men til gengæld 845 flere charterpassagerer og en stigning på 11,4 procent i chartertrafikken.
I Aarhus Lufthavn mistede man blot 378 passagerer, hvilket betød en samlet tilbagegang på 0,7 procent. Der var fremgang i indenrigs- og chartertrafikken, omend de absolutte tal er relativt beskedne. Indenrigstrafikken gik frem med 2,7 procent til 25.026 passagerer, hvilket er 658 flere end samme måned året før.
Samlet var der 53.694 passagerer gennem Aarhus Lufthavn i august måned.
Udenrigstrafikken er et kapitel for sig. Her mistede man 1.722 passagerer i forhold til august måned sidste år. Det er primært ændringer i Ryanairs sommerprogram, der har afstedkommet tilbagegangen, der repræsentereret faldpå 7,9 procent.
Usikker fremtid
Sædvanligvis kommenterer lufthavnsdirektørerne fra de tre store provinslufthavne på fremtidsudsigterne. Men for august måned må man kigge langt efter forudsigelser om den fremtidige passagerudvikling.
Det skyldes formentligt den finansielle uro, men noki højere grad det kommende folketingsvalg, der vil afgøre, hvorvidt Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti kan etablere en flertalsregering og dermed gennemføre forslaget om en passagerafgift på flyrejser fra Danmark. En sådan afgift vil kunne slå alle forudsigelser ud af kurs, idet et passagertab vil være en umiddelbar konsekvens af afgiften.