Thailand meget populært blandt danskere

Danmark ligger i top sammen med Sverige og Norge når det gælder rejser til Thailand i forhold til indbyggertallet. Det viser den seneste statistik fra Thailands ministerium for turisme. Godt 152.000 danskere rejste i 2010 til Thailand.

Thailands varme og kultur tiltrækker skandinaver i tusindtal. Og Danmark ligger i top sammen med Sverige og Norge når det gælder rejser til det asiatiske land i forhold til indbyggertallet.

Det viser den senest offentliggjortestatistik fra Thailands Ministry of Tourism and Sports.

I 2010 rejste 152.398 danskere til Thailand, hvilket var en stigning på godt 5 % i forhold til året før. Tallet svarer til, at 2,75 % af den samlede danske befolkning sidste år rejste til Thailand for at få en smagsprøve på østens kultur.

Øverst ligger Sverige, hvor hele 3,80 % af befolkningen sidste år rejste en tur til Thailand, mens Norge ligger side om side med Danmark.

Ser man nærmere på tallene for europæiske landes rejsemønster i forhold til de respektive landes indbyggertal er de nordiske lande klart overrepræsenteret.

For store lande som Frankrig og Tyskland er rejselysten til netop Thailand betydeligt mindre end hos danskerne. I 2010 rejste godt 461.000 franskmænd til Thailand, men det svarede til 0,71 % af befolkningen, eller blot enfjerdedel af den danske rejselyst ud fra indbyggerantallet.

Land Antal gæster Andel af befolkning
Sverige 355.214 3,80 %
Danmark 152.398 2,75 %
Finland 146.946 2,75 %
Norge 132.108 2,72 %
Storbritannien 810.727 1,31 %
Holland 196.994 1,91 %
Tyskland 606.874 0,74 %
Frankrig 461.670 0,71 %
Italien 168.203 0,28 %
Spanien 67.242 0,15 %

Kilde: Thailands Ministry of Tourism and Sports.

Nederst finder man Spanien med blot 67.242 gæster til Thailand i 2010 eller det der svarer til0,15 % befolkningen.

Statistikken viser altså, at de skandiviske lande med Sverige, Danmark og Norge i spidsen er megetflittige gæster i Thailand.

Derimod rejser indbyggere fra især Frankrig, Italien og Spanien sjældent fra Europa til det asiatiske land.

En del af forklaringen skal formentligt findes i klimaet, hvor både franskmænd, italienere og spaniere er bedre vant hvad sol og varme angår Europa´s nordboere.