Når timemodellen i den danske jernbanedrift bliver en realitet i 2030, vil der være 3,7 mio. flere rejser over Storebælt. Heraf kommer omkring 550.000 fra indenrigsflyene.
Åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1997 havde vidtrækkende konsekvenser for indenrigsflyvningen. Med den nye timemodel i regeringens togfond, der ventes fuldt realiseret i 2030, kommer endnu et angreb på indenrigsflyvningen. Effekten ventes at kunne få næsten samme styrke som den faste forbindelse over Storebælt, der kostede lige omkring 700.000 indenrigsflypassagerer.
Forhandlingen om udmøntningen af Togfonden DK tog sin begyndelse i fredags i Finansministeriet. I den anledning kunne Transportministeriet offentliggøre flere detaljer om projektet, hvor den såkaldte timemodel er den bærende del.
Timemodellen betyder, at der vil være direkte Superlyn-tog fra København til ni byer vest for Storebælt, og køreplanen vil blive opbygget så mindst 25 byer i Vestdanmark har prioriteret tilslutning til Superlynet, der kører med en tophastighed på 250 km/t.
De ni byer der får besøg af Superlynet vil være Aalborg, Randers, Aarhus, Horsens, Vejle, Kolding, Fredericia, Esbjerg og Odense. Rejsetiderne med Superlynet vil komme så langt ned som tre timer mellem København og Aalborg, en time og 55 minutter til Aarhus og blot 58 minutter fra hovedstaden til Odense.
“Med investeringerne vil vi simpelthen rykke hele Danmark tættere sammen ved at skabe lynhurtige togforbindelser over hele landet. Effekterne vil sprede sig som ringe i vandet til hele landet, så der er langt fra tale om et projekt, der kun kommer rejsende mellem de store byer til gode,“ udtaler transportminister Pia Olsen Dyhr (SF).
Mister hver tredje indenrigsflypassager
Trafikken over Storebælt forventes uden baggrundsvækst at stige fra 8,3 mio. rejser i 2010 til 12,6 mio. rejser i 2030. Her bidrager timemodellen med 3,7 mio. ekstra rejser. Af den trafik som timemodellen genererer over Storebælt vurderes 40 procent at komme fra biltrafik og 15 procent fra flytrafik. Her vil 15 procent af 3,7 mio. rejser udgøre omkring 550.000 passagerer, der flyttes fra fly til tog.
Baseret på de nuværende årligt 1,7 mio. passagerer mellem København og de jyske indenrigslufthavne vil de omkring 550.000 kommende togpassagerer udgøre en tredjedel af samtlige indenrigsflyrejsende.
Dermed vil der være udsigt til, at en eller flere af de fem jyske indenrigslufthavne vil have svært ved at kunne opretholde et indenrigsflytrafikprogram. Aalborg Lufthavn forventes at ville have størst mulighed for at holde på passagererne, men med en transporttid med tog på tre timer fra Danmarks fjerde største by til hovedstaden, vil den nordjyske lufthavne også kunne mærke effekten af timemodellen.
Mest udsat forventes Aarhus Lufthavn dog at være, idet både Randers og Århus er med blandt de ni vestdanske byer, der kobles direkte på Superlyn-nettet. Rejsetiden fra Randers til København vil blive reduceret fra tre timer og 30 minutter til blot to timer og 25 minutter, mens rejsetiden fra Aarhus vil blive skåret ned fra to timer og 50 minutter til en time og 55 minutter. Det vil skabe særdeles store udfordringer for Aarhus Lufthavn.
Lufthavnene i Karup, Billund og Sønderborg vil heller ikke gå fri. Når rejsetiden mellem Esbjerg og København barberes ned fra tre timer til to timer, vil Billund Lufthavn kunne forvente et passagertab, ligesom Sønderborg Lufthavn vil kunne vinke farvel til indenrigsflypassager, der vil benytte muligheden til at rejse til hovedstaden med tog på to timer og 48 minutter mod næsten fire timer i dag. I Karup Lufthavn vil man også kunne mærke de forbedrede tilslutningsmuligheder til Superlyn-nettet fra byer som Holstebro, Herning og Viborg.
Vil lære af flyselskaberne
Timemodellen med forbedrede rejsetider vil ikke alene kunne flytte passagerer. Prissætningen vil også spille ind, og her er der endnu ikke nogle konkrete udmeldinger om, hvad det skal koste at rejse med de nye højhastighedstog mellem København og Vestdanmark.
Men noget tyder på, at der vil blive differentierede billetpriser afhængig af udbud og efterspørgsel, som det kendes fra luftfarten.
“Driftsøkonomien vil kunne forbedres ved at indføre øget prisdifferentiering i timemodeltogene, det vil sige øge prisforskellen i forhold til søgning på de enkelte togafgange og i forhold til bestillingstidspunkt med mere, som det kendes fra for eksempel flytrafik,“ hedder det i den rapport, som Trafikstyrelsen og Banedanmark har udarbejdet om fremtidens jernbanedrift i Danmark.