Ryanair er angiveligt langt fremme i dialogen med flyproducenten Boeing om udvikling af en møntlås i toiletdøren ombord på selskabets fly. Prisen vil blive 1 € (ca. 7,50 kr.) pr. toiletbesøg.
Det som mange opfattede som endnu en grovkornet spøg fra Ryanair-topchefen Michael O´Leary, kan nu snart blive virkelighed. Ifølge Belfast Telegraph samarbejder Ryanair i øjeblikket medflyproducenten Boeing om at udvikle en toiletdør til flyene med møntlås, så det vil være muligt at betale for adgang til toilettet.
Prisen vil blive 1€ (ca. 7,50) pr. toiletbesøg for alle flyvninger, der varer 1 time eller mindre. Det fremgår ikke, om der vil være betaling for længere flyvninger.
Ryanair håber hermed at kunne ændre passagerernes adfærd, således at det vil føre til færre toiletbesøg. Hermed vil det være muligt på udvalgte flyat fjerne ét af ud de tre toiletter, der normalt er ombord på Boeing 737-800 flyene. Det vil give plads til op til seks ekstra sæder, således at der vil kunne sælges 195 pladser i stedet for de nuværende 189.
Planerne er udførligt beskrevet i seneste udgave af Ryanair Magazine, der er selskabets inflight-magasin.
De irske luftfartsmyndigheder IAA bemærker til Belfast Telegraph, at de ikke kan få øje på nogen restriktioner, der kan forhindre Ryanair i at tage betaling for toiletbesøg. Men IAA bemærker samtidig, at det er European Aviation Safety Agency, der har godkendt flyene til 189 sæder, hvorfor denne myndighed også skal godkendelse en eventuel udvidelse afsædeantallet, hvis et af toiletterne fjernes.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ryanair´s Norden-chef Erik Elmsäter, da denne netop har forladt selskabet efter blot 10 måneder som salg-og marketingansvarlig i regionen.
I stedet henviser Laszlo Tamas, salg- og marketingchef for UK og Irland til en artikel i gårsdagens udgave af Daily Mail, hvor Ryanairs informationschef Stephen McNamara afviser, at ændringerneaf toiletforholdene ombord på flyene vil ske i den kommendesommer.