Travelmarket fastholder omsætning og investerer i vækst

Rejsesøgemaskinen Travelmarket A/S fastholdt omsætningen i det netop offentliggjorte regnskab og fik overskud trods store investeringer i fremtidig vækst. Regnskabet følges af en købsanbefaling fra analytiker.

Rejsesøgemaskinen Travelmarket A/S har netop afleveret årsregnskab, og det viste en uændret omsætning i forhold til året før.

Det Vejle-baserede selskab omsatte i regnskabsåret 2010/11 for 24.265.000 kroner mod 24.405.000 året før.

Ifølge årsregnskabet anser ledelsen “resultatet som acceptabelt under de givne markedsforudsætninger“, herunder ikke mindst i betragtning af, at SAS partnersamarbejdet stoppede i september 2010.

Da regnskabet løb fra 1. juli 2010 til 30. juni 2011 var der 10 måneder uden indtægt fra et SAS partnersamarbejde med fly+hotel bookingplatform, men her lykkedes det altså selskabet at indhente det tabte på øvrige indtægtsområder.

Tre forretningsområder

Selskabet har tre fokusområder, hvoraf denprimære er rejsesøgemaskinen Travelmarket, dersøger på mere end 1.000 websider for at præsentere de bedste priser til brugerne inden for flybilletter, charter- og afbudsrejser, temarejser, hotel ogbilleje.

I årets løb har denne division anvendt betydelige ressourcer på at udvikle og optimere virksomhedens rejsesøgemaskiner, herunder ”gebyrberegneren” som skaber gennemsigtighed i flyselskabernes gebyrer og tillæg samt en prisagent, der via e-mail varsler, hvis en pris matcher ens behov.

Herudover er der investeret i ny hardwareplatform og udviklet apps til Iphone og Android og sammenlagt fik selskabets rejsesøgemaskiner fremgang i både antal besøg og indtjening.

I Travelmarket Partner specialdesigner man rejsesøgemaskiner og
bookingsoftware på forskellige websider og i regnskabsåret fik man nye kunder som Metro International, TV2 Danmark, TV3 Rejser,
24rejser.dk og Aarhus lufthavn.

Endelig har man Travelmarket Interactive, der somwebbureau fokuserer på rejsebranchen. Divisionen er totalleverandør af webløsninger til danske og internationale selskaber i rejsebranchen, herunder produktion af websider og bookingsoftware.

Stigende driftsoverskud

Driftsoverskuddet (EBITDA) steg med 416.000 kroner i forhold til året før til i alt 3.277.000,og resultatet efter skat var et overskud på230.000, hvilket var påniveau med regnskabsåret 2009/2010.

Travelmarket relancerede selskabets egne websider ved årsskiftet 2010/2011. Relanceringen, med nyt logo og nyt design, blev fuldt op med markedsføringsaktiviteter i print, TV, radio og online, hvilket har øget selskabets kendskabsgrad. Travelmarket forventer en omsætningsvækst og et forbedret resultat for regnskabsåret 2011/2012.

Analytiker: stort kurspotentiale i aktien

Travelmarket A/S er noteret på NasdaqOMX/First North i København og aktien vari 2007 helt oppe i kurs 29, men faldt så støt til omkring 3 kroner i sommeren 2010.

Siden da har aktien fået et comeback. Kursen var 4,5 ved udgangen af regnskabsåret 2009/10 per 30. juni 2010 og steg til 6,55 ved udgangen af regnskabsåret 2010/2011 per 30. juni 2011.

Siden da er aktiekursen steget yderligere til aktuelt8,2 og ifølge den uafhængige analysevirksomhed Aktieinfo Danmark ApS er det værd at holde øje med den børsnoterede rejsesøgemaskine.

I en netop offentliggjort aktieanlyse vurderer Aktieinfo Danmark ApS, at kursen kan stige med over 82 % over de næste 18 måneder fra de nuværende 8,2 til 15 kroner.

I analysen beskriver Aktieinfo således aktien i Travelmarket A/S som “en lille og spændende langsigtet High risk/return situation“ og fremhæver ikke mindst nye samarbejdsaftaler medgratisavis-koncernen Metro International.

“Udsigt til en fase med afkast og positivt gennemslag af samarbejdsaftalerne giver aktien et interessant perspektiv, men det kræver tid og dermed tålmodighed hos investorerne. Profilen er derfor en aktie egnet til langsigtet placering,“ hedder det i analysen fra Aktieinfo Danmark.

Travelmarket A/S har 2.667.500 aktier fordelt på 117 aktionærer, hvor destørste er stifteren af North Media (det tidligere Søndagsavisen), Richard Bunck, der ejer 70,8 % af selskabet samt administrerende direktør Ole Stouby, der ejer 23 % af aktiekapitalen.