Ryanair Boeing 737-800 i Billund Lufthavn. (Foto: Jonas Kunzendorf)

Trussel om konflikt kan have kostet Ryanair-passagerer i Billund

Trods placeringen af to basefly fra Ryanair samt udvidelse med seks nye ruter fra det irske lavprisflyselskab faldt antallet af udenrigspassagerer i Billund Lufthavn i juni måned. Usikkerhed omkring en mulig faglig aktion mod Ryanair har givetvis kostet passagerer.

Da Ryanair i december måned kunne offentliggøre Billund Lufthavn som det irske lavprisflyselskabs 48. base i Europa, var der store forventninger til den fremtidige passagerudvikling i den vestdanske lufthavn.

Ryanair valgte i forbindelse med baseetableringen at åbne fem nye ruter, mens yderligere en rute kom til sidenhen. Det fik selskabet til at skrue forventningerne op fra 600.000 årlige passagerer i Billund til omkring 800.000 i 2012.

Men det ser endnu ikke ud til, at Ryanairs ambitioner vil blive indfriet fuldt ud. I juni måned gik det samlede antal af udenrigspassagerer tilbage med 1,1 procent i Billund Lufthavn, og i årets første seks måneder har der blot været en fremgang på 4.148 udenrigspassagerer, hvilket svarer til 0,5 procent.

Da Ryanair i 2011 repræsenterede lidt mere end end tredjedel af Billund Lufthavns udenrigstrafik, vil en forventet passagervækst på33 procent således også positivtkunne afspejles i lufthavnens væksttrods Cimber Sterlings konkurs.

Konflikturo har spillet ind
Truslen om en faglig konflikt har angiveligt afholdt nogle passagerer fra at bestille flybilletter med Ryanair til sommerferien.

I 2011 fremhævede lufthavnens ledelse Ryanairs mange sommerruter til Spanien og Italien som årsagentil denflotte passagerfremgang i juni måned. På trods af fem weekender i juni måned i år er det således ikke totalt setlykkedes Billund Lufthavn at øge antallet af udenrigspassagerer med hjælp fra Ryanair.

Med til historien hører dog også, at der i juni måned sidste år var et betydeligt antal passagerer fra Cimber Sterling, der ikke optræder i statistikken for juni måned i år.Nogle af disse er absorberet af Sun-Air of Scandinavia, mens andre er gået til netop Ryanair eller flyttet over på chartertrafik.

“Når tilbagegangen ikke bliver større, set i lyset af Cimber Sterlings konkurs i maj, skyldes det, at størstedelen af flyselskaberne på udenrigsruterne har oplevet tocifrede vækstrater i juni,“ skriver lufthavnens ledelse i en kommentar til juni-tallene og kalder det samtidig for “en fornuftig start på sommeren.“

Det er blandt andet tilfældet for KLM, der har indsat en femte daglig frekvens til Amsterdam samt for Sun-Air, der har åbnet fire nye ruter i kølvandet på Cimber Sterlings konkurs.

Projekt- og udviklingschef Anders Nielsen fra Billund Lufthavn ønsker dog ikke speficikt at kommentere udviklingen i Ryanairs passagertal.

”Ryanair har haft en rigtig pæn fremgang i år i forhold til sidste år, men fremgangen har ikke været nok til at suge det op, som Cimber Sterling efterlod.“

Fremgang i chartertrafik
Tabet af passagerer på udenrigsruterne bliver mere end opvejet af en kraftig vækst i chartertrafikken. Således steg antallet af charterejsende fra 104.415 sidste år i juni til 114.613 i samme måned i år. Det svarer til en stigning på 9,8 procent.

Her er der tale om en tydelig effekt af juni måneds fem weekender, men det våde og halvkolde juni-vejr har sikkert også haft en betydning for fremgangen.

År til dato er fremgangen i chartertrafikken på 7,3 procent, hvilket repræsenterer 28.865 passagerer. Det er blandt andet båret frem af den kendsgerning, at Billund Lufthavn i 2012 tilbyder 10 flere charterdestinationer end sidste år.

Foto: Jonas Kunzendorf.