Turistattraktioner, du skal nå at opleve, før det er for sent

New Yorks berømte, gule taxier, Venedig og tyrefægtning i Spanien er nogle af de attraktioner, hvis overlevelse er truet. Og vil du nå at opleve de attraktive destinationer, skal du skynde dig. I New York har man allerede bestilt nye ikke-gule taxier.

Verden er fuld af turistperler, der er værd at besøge, men ofte tænker man, at ”der rejser vi hen om nogle år.” Men afhængig af ,hvilken attraktion du ønsker at rejse til, skal du ikke vente alt for længe. Flere verdensberømte turistattraktioner er nemlig truet på deres eksistens og i fare for ikke længere at være et turistmål. Flere af dem har få år tilbage at ”leve” i, og i New York vil et attraktive besøgsmål inden længe være fortid.

Der er tale om de velkendte, gule taxier, der i flere årtier har præget bybilledet i storbyen og været et varemærke uden sammenligning. Men nu er de gule taxiers tid ved at rende ud. Selskabet, der står bag de gule taxier, har bestilt nye modeller, der ikke er gule og som har et indbygget glastag, så passagererne og byens turister kan opleve byen på en ny og spændende måde.

I Italien har regeringen i en årrække arbejdet på forskellige planer, der skal holde Venedig fra at synke i vandet, men indtil videre har planerne ikke båret frugt, og byen bliver ved med at synke år for år. Det anslås, at Venedigs gader og stræder er sunket mere end 60 centimeter, og hvis denne tendens fortsætter er det slut som turist med at opleve den berømte Markusplads og sejle i kondoler.

I Holland har regeringen netop fremlagt et beslutningsforslag om at forbyde turister besøge de såkaldte ”hash-caféer,” der årligt tiltrækker millioner af mennesker. De velkendte ”Coffee-bars,” har været byens varemærke i mange år, men nu vil den hollandske regering altså stoppe turisternes tilstrømning til hovedstadens ”kaffebarer.” Meningen med forslaget er, at Amsterdam skal have et andet ry end byen, hvor der er fri adgang til narkotika.

I Spanien er man bl.a. berømt for sin tyrefægtning, der er en gammel tradition i Europas største land. Den traditionsrige sport har haft stor modstand fra dyreværnsaktivister, og i Catalonien har man for nylig gjort det forbudt at udføre tyrefægtning. Mange frygter, at de nye regler i Catalonien vil komme til at gælde hele landet, hvorfor man ikke skal vente for længe, hvis man ønsker at opleve sporten.

På Cuba frygter man, at den Amerikanske Kongres kommer igennem med et aktuelt forslag om, at amerikanske turister må besøge det omdiskuterede land, som mange frygter, hvis forslaget bliver gennemført, vil få den konsekvens, at den cubanske retro-stil vil uddø pga. amerikanernes indtog. Og på Maldiverne skal man ligeledes ikke vente for længe med at rejse til, eftersom de bounty-lignende øer er truet af oversvømmelse og global opvarmning. Det menes, at maldivernes højeste punkt over havoverfladen er tre meter.

Foto: De karakteristiske gule taxaer vil i fremtiden forsvinde fra New Yorks bybillede.