Tysk fodboldlandshold på premiere-tur med A380?

Vedholdende rygter indikerer, at Lufthansa vil sætte sin første Airbus A380 i drift den 6. juni, når det tyske fodboldlandshold flyves til VM i Sydafrika.

Der er stor interesse for Lufthansa´s forestående introduktion af super-jumboen Airbus A380, som selskabetefter planernesætter i drift i løbet af 1. halvår 2010.

Lufthansa er således det 2. europæiske luftfartsselskab, der tager superflyet i brug. Air France indviede i efteråret Airbus A380 på ruten til New York, og nu anvendes flyet også til Johannesborg og Dubai.

Lufthansa har indsat et særfly den 6. juni fra Frankfurt til Johannesborg til at transportere de tyske VM-fodboldspillere til slutrunden i Sydafrika. Flyet har fået flight nr. “2010“ og står i systemernetil at blive opereret med en Airbus A340-600. Men kilder i branchen forventer, at operationen inden længe bliver erstattet med Airbus A380.

LH2010 FRA2030 – 0710+1JNB 346 06JUN10

Arrangementet ligger lige til “højrebenet“, at de forsvarende VM-bronzevindere skal flyve til Johannesborg i selskabets nye flagskib, der på særflyvningen har fået flight nr. 2010. En bedre iscensættelse kan ikke skabes.

Lufthansas Airbus A380 bliver indrettet i en 3-klasses konfiguration med plads til i alt 550 passagerer.

Ifølge planen bliver første Airbus A380 leveret til Lufthansa den 10. maj. Selskabet har derefter ca. 4 uger til at blive fortrolig med flyet, hvis det skal være klar til den 6. juni. Første testflyvning med Lufthansas kæmpefly fandt sted den 6. oktober 2009 i Toulouse.