Udenrigsministeriet lækker over 600 mail-adresser

I forbindelse med opdatering af rejsevejledningerne på Udenrigsministeriets nye hjemmeside, er mere end 600 abonnenters mail-adresser onsdag formiddag ved en fejl sendt ud til offentligheden. Heraf fremgår det, hvilke virksomheder og privatpersoner, der abonnerer på tjensterne om rejsevejledninger fra de 45 lande, der indrapporteres fra.

Der eren del indkøringsproblemer hos Udenrigsministeriet med at håndtere den nuværende omlægning af ministeriets hjemmeside i forbindelse med opdatering af hele området omkring rejsevejledninger.

Til stor irritation skal de mange abonnenter gentilmelde sig som abonnent af tjenesten til det eller de af i alt 45 lande, der er omfattet af rejsevejledningerne hos Udenrigsministeriet.

Men helt galt gik det onsdag formiddag, da Udenrigsministeriet ved en fejl sendte omkring 640 abonnenters mail-adresser ud til offentligheden.

Hermed blev det eksempelvis muligt at se, hvilke virksomheder og privatpersoner, der abonnerer påministeriets rejsevejledninger. Det kan angiveligt for nogle virksomheder være en prekær situation, idet de pågældende virksomhederformentlig ikke ønsker oplyst, at man følger sikkerhedssituationen tæt i specifikke lande.

“Det er en menneskelige fejl, som vi naturligvis beklager. Vi er samtidig glade for, at nogen gjorde os opmærksom på det og stoppede udsendelsen med det samme,“ kommenterer webredaktør Ulrik Andersen fra Udenrigsministeriets webteam til CHECK-IN.dk.