Hvis du ønsker at arbejde med markedsføringen af Danmark i et internationalt miljø præget af høj hastighed, nye trends og varierede arbejdsdage, er dette din chance.
VisitDenmark arbejder for at øge kendskabet til Danmark som rejsemål. Fra kontoret i London vil du være med til at markedsføre og brande Danmark direkte mod britiske turister samt turoperatører og rejseagenter. Storbritannien er et fokusmarked for dansk turisme, og har du lyst til at arbejde i et tempofyldt, internationalt miljø, kan du være den person, der sikrer, at denne udvikling fortsætter.
Ansvar og opgaver:
Som Marketing Manager får du ansvaret for B2C- og B2B-markedsføringsaktiviteterne i UK. Det sker i tæt samarbejde med kolleger på tværs af fagområder på kontoret i London, marketing managers på de øvrige markedskontorer samt hovedkontoret i København. Stillingen indebærer derfor også rejseaktivitet – især til Danmark.
Dine primære opgaver omfatter:
B2C
- Udvikling af kampagner i tæt koordinering med hovedkontoret i København (budskaber, billedvalg, timing m.m.) med henblik på at optimere ift. markedet (kendskab, rejsemotiver, rejselyst m.m.).
- Koordinering og eksekvering i forhold til danske destinationspartnere.
- Koordinering og eksekvering i forhold til lokale mediepartnere – mediehuse, rejsemedier, OTAs, luftfartsselskaber m.m.
- Projektledelse – det koordinerende led mellem alle parter i aktiviteterne.
- Fastlæggelse af specifikke kampagnemål samt opfølgning på disse i henhold til VisitDenmarks benchmarks.
- Budgethåndtering.
- Opretholde og udvikle netværk til lokale samarbejdspartnere, herunder andre danske brands.
B2B
- Udvikling af kampagner med udvalgte turoperatører.
- Gennemførelse af webinarer.
- Plan for udrulning af vores træningsprogram for turoperatører og agenter.
- Plan for nyhedsbreve i UK.
- Bearbejdning af lokal fagpresse.
- Deltagelse på konferencer og workshops.
- Udvikling af nye Danmarks-programmer og travel trade-samarbejder i UK.
- Vedligeholdelse af CRM-systemet i UK.
- Udvikling af et evt. UK-event for danske partnere med støtte fra central koordinator.
Dine erfaringer og kompetencer:
Vi søger en profil med solid marketingerfaring og stærke digitale kompetencer, som vil udvikle sig yderligere inden for både B2B og B2C, og som trives i en dynamisk rolle med tæt kontakt til turismepartnere, medier, flyselskaber, bookingplatforme, turoperatører, rejseagenter og danske brands i UK.
Vi forventer, at du enten bor i – eller ønsker at bosætte dig i – London, og at du:
- har erfaring med marketing på både strategisk og taktisk niveau,
- har en relevant videregående uddannelse,
- brænder for at gøre en forskel, er resultatorienteret og har erfaring med projektledelse,
- er stærk til at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk. Vores koncernsprog er dansk, men en stor del af den daglige, eksterne kommunikation foregår på engelsk.
Vi tilbyder:
Hos VisitDenmark træder du ind i en central og inspirerende rolle med gode muligheder for at udvikle dig i et levende, internationalt markedsføringsmiljø, hvor tonen er uformel og uhøjtidelig.
Kontoret i London ligger centralt tæt på Angel Tube Station i det nordlige London, ikke langt fra King’s Cross.
Her bliver du del af et dedikeret team på seks medarbejdere – og samtidig får du 95 kolleger i Danmark og på andre markeder, alle drevet af en fælles passion for at vise Danmark frem for verden.
Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Ansøgning:
Vi har brug for dig fra 1. januar 2026. Da visumprocessen i UK kan være langsommelig, bedes du sende ansøgning og CV (begge på engelsk) samt relevant dokumentation for din erfaring senest den 12. oktober via “Søg stillingen”. Kun ansøgninger indsendt via vores e-rekrutteringssystem kommer i betragtning.
Send gerne din ansøgning hurtigt, da vi holder indledende samtaler løbende. 2. samtaler forventes afholdt i uge 42. Undervejs i processen kan du blive præsenteret for løsning af en case og evt. en personprofilanalyse.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til markedschef for UK & US, Dennis Englund på [email protected].
Ansøgningsfrist: 12-10-2025
Tiltrædelsesdato: 01-01-2026
Stillingskategori: Marketing
Arbejdssted: London – UK
Hjemmeside: https://www.visitdenmark.dk
Kontakt os
Dennis Englund
Markedschef UK + USA
E-mail: [email protected]
Tlf.: +44 7900 980 866
Udløber: 13.10.2025