Usædvanlig rejsekonkurrence: Vind 365 nætter på hotel

Den internationale hotelkæde Radisson Blu har lanceret en konkurrence, hvor vinderen som præmie får adgang til 365 overnatninger på et valgfrit Radisson Blu Hotel over hele verden. Præmien kan deles med partneren, vernner, kolleger eller familie.

Rejsebranchens selskaber må konstant udvikle deres opfindsomhed for at tiltrække opmærksomheden i markedet. Radisson Blu har netop afsløret hotelkædens nye konkurrence “The Greatest Holiday in the World“, der må siges at være i den opfindsomme kategori.

Konkurrencen går i al sin enkelhed ud på, atman på en særig hjemmeside skal skrive en begrundelse for, at man skal vinde konkurrencen. Begrundelsen kan ledsages af et foto, videoklip eller et link. Herefter kan man foretage et intenst lobby-arbejde hos familie, venner og kolleger, bl.a. gennem sociale medier som Facebook og Twitter med det formål at få samlet så mange stemmer som muligt.

Den kandidat, der får flest stemmer ved afslutningen af konkurrencen den 24. juli vinder den flotte præmie, der består af 365 hotelovernatninger. Præmien skal anvendes indenfor en periode af 5 år og kan f.eks. fordeles ved at invitere 40 venner med på en uges ophold – eller få maksimalt udnytte at præmien ved at fordele den over den 5-årige periode sammen med partner og familie.

I spidsen for konkurrencen liggeri skrivende stund af en person ved navn Søren Schønnemann, der i sin begrundelse for at vinde præmien anfører følgende: “I’m loosing my hair from working so hard and the kids are killing me at home – I need it! “. Herudover er kommentaren ledsaget af et foto, hvor den manglende hårpragt bliver åbenbaret.

Den store konkurrence ledsages af et microsite, en YouTube-video, printannoncer, outdoor media ved de større europæiske lufthavne, annoncer på hotellernes interne TV-kanaler, elektroniske nyhedsbreve samt naturligvis på sociale medier og diverse blogs og fora.

Radisson Blu Hotels & Resorts, der er en del af Rezidor Hotel Group, driver 155 hoteller i Europa. Mellemøsten og Afrika og har yderligere 47 hoteller under etablering.

Link: Win The Greatest Holiday in the World