Væsentlig øget risiko for ny BA-strejke

I alt 81 % af de afgivne stemmer blandt kabineansatte hos British Airways viste et klart ‘nej’ til det tilbud, som det britiske flyselskab havde fremsat til kabinepersonalet. Nu mødes fagforeningen Unite mandag for at drøfte det videre skridt. Nye strejker kan komme på tale.

Omkring fire ud af fem stemmer, der blev afgivet blandt British Airways-kabineansatte ved sidste uges afstemning om det senest fremsatte tilbud fra ledelsen, var et stort ‘nej!. Det skriver ABTN.

I alt 71 % af de 12.000 kabineansatte deltog i afstemningen. Det betyder således, atkun ca. 7.000 af de 12.000 har forkastet tilbuddet fra British AIrways, mens den resterende del har stemt enten ‘ja’ eller undladt at stemme. Det kunne derfor tyde på, at opbakningen til fortsatte aktioner svinder ind.

British Airways mener, at afstemningen var “orkestreret“ at Unite, hvorfor selskabet stiller sig tvivlende overfor, hvorvidt det er det er udtryk for den reelle holdning blandt det samlede kabinepersonale. Heruodver udtrykker British Airways skufftelse og beklagelse over, at det stadig ikke har været muligt efter 14 måneders forhandlinger at nå til et resultat, der sikrer en aftale om nye løn- og ansættelsforhold hos kabinepersonalet.

“Vi opfordrer Unite at sætte en stopper for denne unødvendige tvist og i stedet fokusere påsine medlemmers interesser. Der kan ikke være noget positivt at opnå ved yderligere strejker,“udtaler en talsmand for British Airways.

Ifølge Unites fælles generalsekretærer Derek Simpson og Tony Woodley vil man mødesi løbet afmandagen for at “diskutere næste skridt“, som kunne omfatte yderligere strejker. British Airways blev i marts måned ramt af to strejker af samlet 7 dages varighed.

Simpson og Woodley udtaler i fælleskab: “Ledelsen i British Airways bør tage til efterretning, at deres egne medarbejdere har afvist deres tilbud. De bør straks søge at fåafklaret de udestående spørgsmål.“