VisitDenmark modtager Expedia-pris

You Tube-reklamen med den falske Karen vakte stor opmærksomhed i udlandet, men sikrede ikke VisitDenmark nogen form for hæder. Det gjorde i stedet en kampagne, der blev afviklet hos Expedia og blev hædret som “Best City Campaign Scandinavia 2009“.

Et samarbejde mellem VisitDenmark, Wonderful Copenhagen og SAS samt nogle københavnske hoteller har sikret de danske turistorganisationertitlen somExpedias “Best City Campaign Scandinavia 2009“.

København var repræsenteret i reklamerne på Expedia i Frankrig, Italien, Tyskland og England, hvor der blev sat fokus på de største attraktioner iden danske hovedstadi kombination med attraktive rejsetilbud til Danmark.

“VisitDenmark er stolte over at modtage denne pris for en kampagne, som har bidraget med gode forretningsresultater for alle parter. Den har samtidigt været med til at give rejsende muligheden for at lade sig inspirere af vores skønne land Danmark og storbyfaciliteterne i København, sagde VisitDenmark International Projektleder, Anne Grethe Dong Jensen ved prisoverrækkelsen i Berlin for nylig

Det var ikke alene den nationale turistorganisation VisitDenmark, der var ansvarlig for den omfattende markedsføring.Der var et tæt samarbejde medhovedstadens lokale turistorganisationWonderful Copenhagen.

“København er vidunderlig. Men en afgørende forudsætning for at opleve vores smukke by er tilgængelighed. Vores strategiske partnerskab med Expedia øger vores tilgængelighed, og giver afkast med det samme,“ siger Birgitte Arendsdorf Olsen, Marketing Manager i Wonderful Copenhagen.

Expedia er i dag et af verden største internet-rejsebureauer. Oprindeligt blev bureauet etableret af Microsoft, men IT-koncernen frasolgte sidenhen aktiviteterne for at koncentrere sig om kerneforreningen.