Vueling Airbus A320.200.

Vueling: Europas luftfart foran revolution

Europas gamle netværksselskaber og de fremadstormende lavprisflyselskaber vil i fremtiden finde sammen i et langt tættere samarbejde. Det forudser direktøren for lavprisflyselskabet Vueling Airlines, der venter en revolution i den europæiske luftfart.

Barcelona huser ikke blot verdens bedste fodboldhold. Det er også hovedsædet for lavprisflyselskabetVueling Airlines, og her sidder selskabets koncerndirektør,Alex Cruz, og gør sig tanker om fremtidens europæiske luftfart.

Og direktøren forudser en revolution af den hidtidige struktur, der har været præget af en skarp opdeling mellem de gamle netværksselskaber og lavprisflyselskaberne.

Europas netværksselskaber og de fremadstormende lavprisflyselskaber vil i fremtiden finde sammen i et langt tættere samarbejde, forudser direktøren for Vueling Airlines og spår en revolution i den europæiske luftfart. Det skriver magasinet Air Transport World.

Ved en tale for European Aviation Club i Bruxelles sidste uge forudså Alex Cruz et langt tættere samarbejde mellem netværksselskaberne og lavprisflyselskaberne på de intra-europæiske ruter.

Etsådan samarbejde vil ifølge Vueling-direktøren betyde, at netværksselskaberne omsider vil kunne “kontrollere omkostningerne på deres kortdistance-flyvninger“ mens lavprisflyselskaberne dermed vilkunne øge billetpriserne.

“Oprindeligt var de gamle netværksselskaber skeptiske omkring lavprisflyselskaberne, derefter var de ‘ikke bekymrede’, og nu fokuserer de så på langdistanceflyvningerne. Vi er helt overbevist om, at de store netværksselskaber vil indskrænke deres kortdistanceflyvninger til udelukkende at forbinde hubs hos deres alliancepartnere samt et antal ruter for forretningsrejsende. Resten af markedet tilhører lavprisflyselskaberne,“ vurderer Alex Cruz.

Et eksempel på samarbejdet mellem netværksselskaber og lavprisflyselskaber er den planlagte optagelse af Air Berlin i oneworld alliancen og et udvidet samarbejde mellem det tyske lavprisflyselskab Germanwings ogdets moderselskab, Lufthansa, omkring billetter og bonusprogrammer.

Vuelings eget samarbejde med Iberia er endnu et eksempel. Iberia ejer en aktiepost på 46 % af Vueling og har indgået en aftale, hvor Vueling skal operere flere kortdistanceruter for Iberia til og fra Madrid.

Vueling er i dag Europas fjerdestørste lavprisflyselskab efter henholdvis Ryanair, easyJet og Norwegian.