Workshop med bjergvandring i Østrig

Indkøbere fra den danske og svenske rejsebranche fik en anderledes oplevelse, da de deltog i Østrigs Inspirations og Produktworkshop 2011. Workshoppen, der fandt sted i Salzburg, Zell am See og Brixen i Tirol og var den første af sin art, var arrangeret af Østrigs Turistbureau.

For at fange opmærksomheden må man ofte tage utraditionelle midler i brug.

Det erfarede i alt 14 indkøbere fra den danske og svenske rejsebranche, da defor nylig deltog i Østrigs Inspirations og Produktworkshop 2011. Workshoppen, der var den første af sin art og arrangeret af Østrigs Turistbureau, fandt sted i Salzburg, Zell am See og Brixen i Tirol.

Her fikindkøberne om formiddagen en inspirerende oplevelse i form af forskellige site inspections. Om eftermiddagen mødte de salgschefer og direktører fra diverse hoteller fra udvalgte destinationer i Østrig.

Hotellerne var nøje udvalgt og inviteret i forhold til de danske indkøberes behov, der på forhånd var meddelt workshoppens arrangører. Dermed blev indkøberens behov matchet så præcist som muligt med produktudbuddet, og der blev holdt frugtbare møder mellem touroperatører og overnatningsudbydere.

Workshoppen indeholdt blandt andet en byvandring i Salzburg og en Sound of Music-udflugt. I Zell am See oplevede man det helt nye fem-stjernede Tauern Spa, vandrede på Schmittenhöhe i 2000 meters højde og fik en svalende sejltur på Zeller-søen.

I Brixen var der et besøg i en hytte dybt inde i en sidedal, hvor der vararrangeret besøg på osteriet Kasplatz’l, hvordeltagerne så, hvordan den lækre bjergost bliver til.

Eftermiddagens workshop fandt sted på Seminaralm i 1500 meters højde, hvor enhytte er indrettet med moderne av-udstyr og mødefaciliteter lige midt på sæteren i det dejlige landskab.

Begejstrede indkøbere
Indkøberne sad ved bordene, og hotelrepræsentanterne kom på besøg og alle mødeaftaler var lavet på forhånd, så hotellerne var tildelt indkøberne efter deres behov og ønsker. Dermed blev der sikret en høj grad af kvalitet i samtalerne, og dedanske indkøberevar begejstrerede for den nye workshopform.

Direktør Peter Jaksland fraDansk Fri Ferie havde ikke færre end 36 møder med potentielle hoteller og andre overnatningsformer i alle kategorier på tre dage.

“Det er helt umuligt på en klassisk workshop, hvor man er i kontakt med de lokale turistbureauer. Dette nye format er helt perfekt for os, da vi sparer tid ved at komme i direkte kontakt med overnatningsstedernes beslutningstagere,“ siger Peter Jaksland.

Han var ikke den eneste, der var begejstret for konceptet. Det samme var Heidi Maak, der er direktør hos 65Ferie.

“Det er den hidtil bedste workshop, jeg har deltaget i. Aldrig har jeg mødt så mange relevante leverandører på så kort tid. Ca. ti møder dagligt over tre dage. Leverandørerne havde på forhånd sat sig ind i, hvilke produkter de kunne tilbyde netop min målgruppe. At komme rundt til tre områder i Østrig på tre dage for at møde lokale hotelledere var en fornøjelse. Sådanne hoteller møder man aldrig på en stor messe, hvor en stand er dyr, og det er uoverskueligt for lederen af et mindre hotel at tage to-tre dage ud af kalenderen for at stå på en messe,“ siger direktør hos 65 Ferie, Heidi Maak.