(Foto: Joakim J. Hvistendahl)

​United Club lounge Chicago – typisk amerikansk

SAS partneren i Star Alliance er blandt verdens største flyselskaber og har en af sine hubs i O’Hare lufthavnen udenfor Chicago. Lufthavnen er den tredje største i USA kun overgået af Atlanta og Los Angeles og syvende størst på verdensplan. United har fire lounges i lufthavnen og CHECK-IN.dk har besøgt United Club i terminal 1 - finger (concource) B. Ha’ ID og kort klart Loungen er ikke nem at finde, da der kun er et lille anonymt skilt ved døren og ingen skiltning i selve terminalen. Mellem gate B6 og B8 finder jeg til sidst glasdøren der leder ind til…

Bedømmelse

Total bedømmelse

Oversigt :
Plus: Plads nok, god beliggenhed i forhold til B-gates

Minus: Kedelig design og interiør, kun ”vakuumpakket” mad

USA er kendt som landet, hvor alt er stort. Det gælder også Uniteds lounge i O’Hare lufthavnen i Chicago. Den er meget stor, men ret så kedelig og kan til forveksling ligne de fleste øvrige lounges i landet.

SAS partneren i Star Alliance er blandt verdens største flyselskaber og har en af sine hubs i O’Hare lufthavnen udenfor Chicago. Lufthavnen er den tredje største i USA kun overgået af Atlanta og Los Angeles og syvende størst på verdensplan. United har fire lounges i lufthavnen og CHECK-IN.dk har besøgt United Club i terminal 1 – finger (concource) B.

Ha’ ID og kort klart
Loungen er ikke nem at finde, da der kun er et lille anonymt skilt ved døren og ingen skiltning i selve terminalen. Mellem gate B6 og B8 finder jeg til sidst glasdøren der leder ind til loungen.

Adgangsproceduren er mere omstændelig end vanligt i Europa og jeg bliver afkrævet såvel pas eller ID med billede, samt mit SAS-kort oveni boardingkortet. Da alle kort er tjekket af, bydes jeg velkommen indenfor.
Loungen er meget stor og har ifølge betjeningen plads til cirka 350 passagerer. Der tager nogle minutter at orientere sig, til gengæld er det nemt at finde en plads.

Bartender
I amerikanske lounges er det ikke usædvanligt, at en bartender betjener gæsterne. Man kan selv finde vand og varme drikkevarer, men alt andet serveres af bartender. Dette kan til tider være tidskrævende, hvis gæsterne foran dig i køen har bestilt en cocktail efter specielle anvisninger. Jeg bestilte en enkelt øl, men fik hurtig opremset en liste over 8-10 forskellige øl. Det gik op for mig, at kun to af disse var at betegne som ”husets” øl og uden beregning. De øvrige var ”specialøl” og kostede omkring 5 dollars. Det samme gælder for vin og spiritus, hvor der typisk er et par varianter under betegnelsen ”husets”, mens der findes et langt større udvalg mod betaling. Bartenderen opfordrer til at man vælger betalingsvarianterne og der var kun mulighed for kontant betaling.

Uafhængigt af valg af drikkevarer – husets eller dem der koster – skal der gives drikkepenge til bartenderen. Anbefalingen er 1 dollars per glas/genstand – også for sodavand. Så medbring nogle dollars i små sedler.

Højlydte amerikanere
Hvor lounges i Europa tit opfordrer til, at man taler med dæmpet stemme, kan det virke som om enkelte amerikanere gerne vil dele sine telefonsamtaler med hele loungen. Jeg kunne i alle fald ikke undgå, at høre ham, der var rasende over en forsinket pakke, eller ham der forsikrede sin kunde om, at de var den bedste leverandør. Der skal dog siges, at der findes en stillezone, men den var fuldt besat – måske ikke så overraskende.

Indretning og design ligner mange andre lounges, som jeg har besøgt i USA – ikke kun United. Store tunge lænestole i mørkt læder, tæppe på gulvene og mørke vægge uden udsmykning. Design står ikke i samme fokus, som vi tit ser på hjemlige breddegrader. Til gengæld er der rigelig med plads. Store panoramavinduer ud mod flyenes parkeringspladeser giver også et godt indfald af lys.

Ost og kiks
Udvalget af mad er ikke noget at råbe hurra for. Der findes diverse kiks, smøreost, vakuumpakket ost, chips og småkager (de er dog ikke ret små). Efter en langt flyvetur savner jeg noget friskt som en salat, grøntsager eller frugt.
Loungen tilbyder et udvalg af amerikanske aviser og magasiner, nyhedsprogrammer og WiFi fungerer udmærket.

Plus: Plads nok, god beliggenhed i forhold til B-gates
Minus: Kedelig design og interiør, kun ”vakuumpakket” mad
Bedømmelse: 3 af 6 stjerner

Fakta boks
Betingelser for adgang – se evt. regler fra de enkelte flyselskaber og kortudstedere
  • United first Class
  • Star Alliance Gold Card
  • Diverse varianter af United-kort
Åbningstider Man. – søn. kl. 04:30 – 22:00
Placering Ved gate B6 i terminal 1
Mad Kiks, ost og kager
Drikke Bar service plus varme og kolde drikkevarer
Toilet i lounge Ja
Bad Nej
Rygerum Nej
WiFi Ja
Mulighed for ombooking, ændring af sæde m.m. Ja – med alle United eller Star Alliance flyvninger i samme bestilling som en United flyvning
Website United

Om anmelderen
Joakim J. Hvistendahl er hvad, man kalder en Frequent Flyer. Med over 100 rejsedage om året, er han mangeårigt Guldmedlem hos SAS og Platinum-medlem i Flying Blue-programmet hos Air France-KLM. Joakim vil løbende anmelde lounges, flyselskabernes nye kabiner og sæder, samt sikre at læserne på CHECK-IN.dk får et frisk pust ude fra luftfartens virkelige verden. Joakim er oprindelig fra Norge, men har været bosat i Danmark siden 2002.