5.000 Kastrup-ansatte skal helbredstjekkes

En storstillet undersøgelse af 5.000 nuværende og tidligere bagagefolk i Københavns Lufthavn i Kastrup skal afgøre, hvor mange og hvor tunge kufferter de kan klare uden at få for mange rygskader.

Hvor mange kufferter kan man holde til at laste på en dag, og hvor tunge må de være, hvis ikke det skal gå udover helbredet? Og hvor stor har effekten været af indførelsen af nye typer løftegrej? Det skal en ny storstillet helbredsundersøgelse af bagageportørerne i Københavns Lufthavn kortlægge. I alt skal omkring 5.000 nuværende og tidligere bagagefolk undersøges.

Selvom der hele tiden arbejdes med nye teknologier og metoder til at nedbringe belastningen for de, der laster kufferterne ombord på flyene, så udebliver effekten imidlertid. Bagageportører anmelder fortsat lidelser i kroppen som følge af belastninger i deres arbejde og får tilkendt erstatninger for lidelserne.

Derfor skal det nu undersøges, hvordan man bedst muligt forebygger nedslidningsskader blandt bagageportører, og om der er helbredsproblemer relateret til luftforurening i Københavns Lufthavn i Kastrup. Det sker gennem Projekt Luft & Løft, der vil løbe over de næste tre år. Projektet er et samarbejde mellem en række forskningsinstitutioner, 3F, Københavns Lufthavne og SAS.

Kender ikke grænserne
Bagageportører har mange tunge løft af bagage – ofte i ubekvemme arbejdsstillinger og under trange pladsforhold. Tungt løftearbejde kan medføre slidgigt og andre muskel-skelet-lidelser, men man ved ikke nok om sikre grænser for løftearbejde. Der har været iværksat en del forebyggende foranstaltninger, bl.a. med anvendelse af løftegrej, men det er usikkert hvor meget det har hjulpet.

Med videooptagelser og computer-simulation kan man udregne belastningerne i kroppens forskellige led samtidigt med, at man tager højde for kropsbygning, vrid og arbejdsstillinger mv. Dette kobles med registeroplysninger om sygdomme i bevægeapparatet. Undersøgelsen skal afdække, hvor tunge byrder man må løfte, hvor hyppigt, i hvilke arbejdsstillinger og i hvor mange år.

Udsættes for partikler
Samtidig kigger forskerne også i forskellige registre i sundhedsvæsenet for at undersøge, om de ansatte i lufthavnen har større risiko for at få hjerte-/karsygdomme, lungesygdomme eller kræftsygdomme, der muligvis kan hænge sammen med påvirkning af forurening i lufthavnen. Målinger har nemlig vist, at bagageportører, chauffører, securityfolk og andre personer, der arbejder på lufthavnens forplads, udsættes for store mængder ultrafine partikler fra forskellige kilder.

Resultaterne fra undersøgelserne af de omkring 5.000 nuværende og tidligere lufthavnsansatte sammenlignes med en lignende undersøgelse af en kontrolgruppe af mænd i samme aldersgruppe. Deltagerne vil få tilsendt eller udleveret et spørgeskema vedrørende deres arbejde i lufthavnen, helbred og livsstil.

Projekterne er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og Gigtforeningen og udføres af forskere på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, Statens Institut for Folkesundhed (Syddansk Universitet) samt Institut for Neurovidenskab og Farmakologi og Institut for Folkesundhedsvidenskab (Københavns Universitet).