90-års fødselsdag uden Simon Spies

Torsdag den 1. september fejrer rejsearrangøren Spies, at firmaets grundlægger, rejsekongen Simon Spies, kunne have været fyldt 90 år. Det fejres ved at forære 5.000 rejsegavekort væk til en samlet værdi af 1,5 millioner kroner. Hos CHECK-IN.dk bringer vi nogle af de sjoveste Simon Spies-citater.

Den 16. april 1984 døde rejsekongen Simon Spies, blot 62 år gammel. En leversygdom satte en stopper for et liv, der på alle måderadskilte sig fra, hvad der kan siges at være konventionelt.

Torsdag den 1. september kunne Simon Spies have været fyldt 90 år. Det fejrer rejsearrangøren Spies ved at opsende5.000 balloner med gavekort til en samlet værdi af 1,5 millioner kroner. En gimmick, der er en gentagelsefra den afdøde rejsekonges 60-års fødselsdag tilbage i 1981.

En hurtig hovedregning viser dog, at man ikke kommer langt for det gavekort, som man måtte være så heldig at finde i en af de opsendte balloner. Gavekortet vil kun have en værdi på 300 kroner, hvis alle er på samme beløbsstørrelse. Så man lige en tur forbi nærmeste salgskontor for at betale differencen op til rejsens aktuelle pris. Bedre kunne Simon Spies ikke have gjort det!

Opsendelse af ballonerne finder sted kl. 13.30 fra Spies’ kontorer på Axeltorv i København, på Vesterbro i Aalborg og foran Hotel Britannia i Esbjerg. I Aarhus sker opsendelsen dog allerede kl. 11.00 fra kontoret på Store Torv.

Det sagde Simon Spies….

Legendariske Simon Spies var kendt for mange ting. Men mange af hans underfundigeudtalelser vidnede om et intellekt, der var noget udover det sædvanlige. Her har kommunikationsafdelingen i Spies valgt nogle af de mest bemærkelsesværdige udtalelser, der nærmest har opnået legendarisk status:

1. Dårlig omtale er bedre end ingen omtale.

2. Hvor mange biler jeg har? Skal jeg også tælle Volvo’erne med?

3. Tag fra de fattige og giv til de rige – og landet bliver rigere. Tag fra de rige og giv til de fattige – og landet bliver fattigere. De fattige har det jo med at klatte pengene væk.

4. Jeg tjener kun 11 kroner pr. rejse, jeg sælger, men det bliver jo også til en del, når jeg sælger en million rejser om året.

5. Har De lyst til at være sammen med sure og tvære mennesker i Deres ferie, ja, så bør De nok vælge et andet rejsebureau.

6. Det sværeste ved at gøre gode forretninger er at undgå at gøre de dårlige.

7. Jeg skulle gå så grueligt meget igennem, før jeg fandt ud af at springe over, hvor gærdet er lavest.

8. Man starter med at spare 100 millioner kroner op og tager den derfra.

9. Jeg ønsker mig en globus i fødselsdagsgave – i naturlig størrelse…

10. Det kan godt være, at man ikke kan købe kærlighed for penge – men man kan købe noget, der ligner til forveksling.

Danmarks største rejsearrangør

I dag fastholder Spies positionen som Danmarks største rejsearrangør under ejerskab af britisk-kontrollerede Thomas Cook Holdings Denmark. Kigger man bag facadenog får sig et overblik over, hvilke brands og virksomhedsnavne, der hidtil har været en del af Spies-koncernen, vidner det om en rejsekoncern, der har satsit altafgørende fodaftryk i det danske rejsemarked.

Selskaberne er: Spies Destination Service A/S, Simon Spies Holding A/S, 999 Rejser A/S, Mercur Leisure Group A/S, Nettorejser A/S, Spies Rejser A/S, Rejsebureau Spies Vest A/S, Nettoferie A/S, Samværs Rejser A/S, Mytravel Tango A/S, Skibby Rejser A/S, Tjæreborg Rejser A/S, Globetrotter Danmark A/S, Gate Eleven A/S, Scandinavian Travel And Leisure Group A/S, Ving A/S, Mytravel Denmark A/S, Spies Rustik A/S og Spies Special A/S.