Aarhus blandt syv nye Eurolot-destinationer

Det polske lavprisflyselskab Eurolot åbner den 14. maj en direkte rute mellem Gdansk og Aarhus. Udover Aarhus er det Amsterdam og Bremen, der får tildelt nye ruter fra den polske havneby, mens fire østeuropæiske byer får nye Eurolot-ruter fra Warszawa.

Tredje gang er lykkens gang, siger et gammelt dansk mundheld.Hos Aarhus Lufthavn håber man, at der er noget om snakken,når det polske lavprisflyselskab Eurolotden 14. maj åbner en rute fra Gdansk til Aarhus.

Det har dog været prøvet to gange tidligere fra jyske lufthavne, blot med andre operatører. Først var det Sun-Air of Scandinavia, der 24. august 2008 under British Airways-franchiseaftalen åbnede en rutefraBillund til Gdansk med tre ugentlige afgange. Ruten blev dog ingen succes og måtte lukke kort tid efter.

Næste i rækken var det ungarske lavprisflyselskab Wizz Air, der 29. marts 2011 forsøgte sig med tre ugentlige afgange mellem Gdansk og Aarhus. Men et Airbus A320-fly med 180 sæder var en for stor mundfuld, hvorfor ruten måtte lukke igen efter blot seks måneder.

Nu er turen så kommet til polske Eurolot, som givetvis vil have de bedste forudsætninger for at få rentabilitet i ruten. Der flyves med et ATR42-500 flymed plads til48 passagerer tre gange om ugen.

Mandag og onsdag flyves fra Gdansk kl. 07.30 med ankomst i Aarhus kl. 09.15, og returflyvning fra Aarhus kl. 09.45 med ankomst i den polske havneby kl. 11.30. På onsdage flyves der kl. 10.30 fra Gdansk med ankomst i Aarhus kl. 12.15. Flyet returnerer til Gdansk kl. 12.45, hvor det ankommer kl. 14.30.

“Eurolots valg af Aarhus Lufthavn ser vi som bevis på, at Aarhus Lufthavn er et oplagt valg, hvis man ønsker at dække Jylland fra kun én lufthavn,“ siger lufthavnsdirektør Ole Paaske i en kommentar.

Gdansk betegnes af lufthavnsdirektøren som “et attraktivt hjørne af Polen,“ der appellerer til såvel erhvervslivet som fritidsrejsende.

Syv nye ruter
Det er ikke kun Aarhus, der er ny destination på Eurolots rutekort. Det polske lavprisflyselskab åbner i alt syv nye ruter i løbet af sommertrafikprogrammet.

Fra Gdansk er det udover Aarhus også Amsterdam og Bremen, der fremover vil få besøg af de polske lavprisflyselskab. Fra hovedstadslufthavnen i Warszawa åbner Eurolot fire ruter, der går til henholdsvis tyske Heringsdorf, Poprad i Slovakiet, Zadar i Kroatien og Lvov i Ukraine.

Euroflot har i dag fly af typen ATR72 og ATR42 i flåden. Men selskabet har netop indgået en aftale om at anskaffe otte nye Bombardier Q400 NextGen fly, der skal leveres i løbet af første halvår af 2012. Herudover har selskabet option på yderligere seks fly af samme type.

Eurolot S.A. har den polske stat som hovedaktionær med 62,1 procent af aktierne, mens det polske luftfartsselskab LOT ejer de resterende 37,9 procent.

Læs også:

Polske Eurolot åbner flyrute til Aarhus