(DK) Freelance cabin crew til Atlantic Airways

Er du service minded, og elsker du at levere professionel service sammen med andre i et velfungerende og ambitiøst team, så er det måske nu du skal slå til og tilslutte dig vores cabin crew.

Som stewardesse/steward hos Atlantic Airways får du muligheden for at prøve en udfordrende stilling hos Færøernes eneste ruteflyselskab. Vi er et lille flyselskab med store ambitioner. Vi er fleksible, hårdtarbejdende, nærværende og har selvfølgelig glimt i øjet. Jobbet som cabin crew hos Atlantic Airways er en freelancestilling med base i Billund eller København.

Din opgave vil først og fremmest være at sørge for passagerernes sikkerhed. Samtidig vil du være vores ansigt udadtil og være med til at sætte vores kunder i centrum og vise, at Atlantic Airways er et ambitiøst og kvalitetsbevidst flyselskab med førsteklasses tjenester.

Krav

For at søge stillingen skal du:

  • kunne blive sundhedsgodkendt til at få flytilladelse, dvs. at du har et godt helbred – både fysisk og psykisk
  • have normalt syn (herunder normalt farvesyn), samt normal hørelse
  • kunne svømme 200 meter
  • være mindst 20 år
  • have gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • ikke have synlige tatoveringer
  • kunne møde i lufthavnen indenfor 90 minutter
  • være villig til at følge Atlantic Airways’ uniformspolitik

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • har en gymnasial uddannelse og/eller erfaring i servicebranchen
  • er ansvarsfuld og service minded
  • er en løsningsorienteret team-player
  • er god til at planlægge, organisere og har overblik
  • er fleksibel, når det er nødvendigt og formår at arbejde under pres
  • er selvstændig, samtidig med at du trives i tæt samarbejde med andre
  • er selvsikker med god energi og passioneret omkring det at levere en fantastisk service
  • er bevidst om at gøre vores kunders rejse tryg, rettidig og komfortabel
  • forstår færøsk – det er kun en fordel og ikke et krav

Vi tilbyder

Et spændende og udfordrende job, hvor ingen dage er ens, og hvor du bliver en vigtig del af vores kunders rejse. Derudover bliver du en del af en afdeling, der prioriterer et godt og givende arbejdsmiljø, hvor vi arbejder som et team og sammen har ansvaret for vores passagerers sikkerhed, samtidig med at vi yder en fremragende service.

Ansættelse

Ansættelsen er tidsbegrænset fra 1. maj 2027 til 31. oktober 2027.

Ansættelsessamtaler vil være i uge 50 og 51. Inden du starter i jobbet, skal du deltage i et kursusforløb. Kurset afvikles i ugerne 8, 9, 10 og 11. Uge 8 på Færøerne og ugerne 9-11 i København.

Rejse, ophold og dagpenge til mad ydes i den periode, du deltager i kurset. Praktik ombord på flyet fastsættes efter nærmere aftale.

Ansøgere skal have ren straffeattest og skal bestå de forskellige lufthavners security awareness kurser inklusiv en fem årig baggrundskontrol af dit cv.
Alle udvalgte ansøgere skal igennem en narkotika- og alkoholstest for atkunne blive godkendt til de nødvendige kurser.

Det er et krav at få godkendt sundhedsbevis, inden du starter på kurserne. Det er også et krav at bestå kurserne for at blive ansat. Sundhedsundersøgelsen finder sted på Færøerne fra 15.-17. januar 2027.

Arbejdstid og -sted

Når du har fået sundhedsgodkendelse, gennemført kurset og bestået kabinearbejdsprøven, skal du, efter nærmere aftale, være til rådighed til den nødvendige praktik på vores fly, så du er klar til at arbejde fuld tid efter aftale. Vi forventer, at du er fleksibel og tilgængelig til flest mulige flyvetimer. Arbejdet er med base i København eller Billund. Løn og dagpenge er ifølge gældende overenskomst.

Ansøgninger

Er du nysgerrig efter at lære mere om dine naboer i Nordatlanten og komme tæt på færøsk kultur og natur, så er det nu, du skal slå til. Er du interesseret, trykker du på ”Søg stillingen”.

Ansøgningsfristen er den 15. november 2026. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Vil du vide mere?

Så kan du kontakte Palma Kajsdóttir, kabinechef, tel. +298 220 132 og e-mail: [email protected] eller Bára S. Guttesen, HR-administrator, tel. +298 514 950 og e-mail: [email protected]

Søg stillingen

Ansøgningsfrist
15-11-2026

Tiltrædelsesdato
01-05-2027

Hjemmeside
atlantic.fo

OM OS

Atlantic Airways er Færøernes nationale flyselskab med hovedsæde i Sørvágur. Vi er en international virksomhed med en virksomhedsmentalitet, karakteriseret af vores fokus på sikkerhed, rettidighed og service. Vores primære opgave er at knytte Færøerne tættere til omverdenen og vores øer tættere sammen.

Søg stillingen

 

Udløber: 16.11.2026