Air France får sit Boeing fly nr. 200

Air France kunne i sidste uge tage imod selskabets fly nr. 200 fra Boeing-flyproducenten. ‘Jubilæumsflyet’ var en Boeing 777-300ER, der samtidig er selskabets første fly indrettet med de nye Business Class-sæder.

Mandag den 20. december vil et Air France fly med registreringen F-GZNH foretage sin første kommercielle flyvning fra Paris CDG. Destinationen er Ho Chi Minh City, hvotilr flyet skal indsættes i fast drift fra begyndelsen af januar måned næste år.

Men F-GZNH er et heltsærligt fly. Det er for det første levering nr. 200 fra den amerikanske flyproducent Boeing i Seattle til Air France. Men det er også det franske luftfartsselskabs første fly indrettet med de nye Business Class-sæder.

Første levering fra Boeing fandt sted helt tilbage i 1955, da Air France købte et fly af typen Boeing 707. Sidenhen har Air France opereret Boeing fly af typerne 727, 737 og 767. De første Boeing 747 jumbojet -fly fik Air France leveret i 1966.

Air France har en igangværende ordre på 11 nye Boeing 777-fly, hvoraf i alt fire vil være leveret inden udgangen af maj måned 2011.

“Disse nye fly vil understøtte Air France´s vækststrategi på langdistanceruterne og vil styrke Air France KLM´s førende rolle som europæisk selskab med globalt netværk. Med dette nye fly vil Air France fortsat modernisere selskabets flåde samtidig med introduktion af det nye Business Class-produkt,“ siger Bruno Matheu, der er Chief Marketing Officer hos Air France.

Den nye Boeing 777-300ER er indrettet med 383 sæder i en treklasses-konfiguration. Der er i alt 42 sæder på Affaires (Business Class), 24 sæder på Premium Economy, der hos Air France hedder Premium Voyageur. Bagest i flyet er der 317 sæder på økonomiklassen Voyageur.

Læs også:

400.000 kunder i Premium Voyageur

Air France opgraderer long-haul Business Class

Foto: Et Boeing 777-300ER fly med registreringen F-GZNH blev fly nr. 200, som Air France fik leveret fra Boeing-fabrikkerne.