airBaltic introducerer eget loyalitetsprogram

BalticMiles er navnet på et nyt loyalitetsprogram, der er det lettiske flyselskab seneste våben i kampen om kunderne.

Udviklingen går stærkt hos airBaltic. Konstant søsætter selskabet nye produkter og services, der skal differentiere selskabet i et særdeles konkurrencepræget marked.

Seneste produktlancering er det nye loyalitetsprogram Baltic Miles, hvor rejsende kan optjene bonusmiles, der kan konverteres til frirejser og andre goder. Points bliver ifølge airBaltic tilskrevet kontoen, hver gang der rejses med selskabet. Når derlejes bil eller bestilles hotelovernatning hos en af de udvalgte partnere, udløser det også bonusmiles.

BalticMiles

Bonusprogrammet er åbent for alle – også de yngste, der kan blive “Young Pilot“ medlem. Ved indmeldelse inden 1. oktober lover airBaltic en velkomstbonus på 500 miles.

Det forlydet intet om, hvorvidt Baltic Miles programmet vil få indflydelse på det samarbejde airBaltic har med SAS omkring SAS EuroBonus. Navnet på bonusprogrammet ligger lige tæt nok opad Lufthansas “Miles and More“ – selv typografien er vanskelig at differentiere, hvis man sammenligner de to kort.