Al-Khawaja-støtter hacker Gulf Air

Hackere, der støtter den sultestrejkende dansk-bahrainske livstidsfange Abdulhadi al-Khawaja, overtog søndag formiddag kontrollen med den side på Facebook, som tilhører Bahrains nationale luftfartsselskab, Gulf Air. Efter fire timer genvandt Gulf Air kontrollen over Facebook-siden.

Det var ikke de sædvanlige billeder af nye fly og reklamer med gode tilbud på rejser, der mødte de brugere, der søndag formiddagbesøgteGulf Airs side på Facebook. Bahrains nationale luftfartsselskabs side blev nemlighacket af aktivister, der støtter den sultestrejkende dansk-bahrainske livstidsfange Abdulhadi al-Khawaja.

Hackerne har satte et billede af Abdulhadi al-Khawaja ind som sidens profilbillede og skrevet ”Befri livstidsfange Abdulhadi al-Khawaja” i teksten om siden. De har desuden lagt videoklip til tv-udsendelser, der er kritiske mod kongestyret i landet, op på siden. Heriblandt et dansksproget tv-klip fra TV2 News, hvilket kunne pege i retning af, at danske hackere står bag eller er involveret.

Boykot Formel 1
Siden indeholder også link til en boykot af det Formel 1-løb, som afvikles i Bahrain. Længere ned på siden finder man stadig de normale opslag fra Gulf Air med billeder af smilende stewardesser og glade passagerer.

Gulf Air har udsendtesøndag formiddag kl. 10.25 enmail til modtagerne af selskabets nyhedsbrev. Her skrev Guld Air, atselskabet ikke selv har kontrol med siden og opfordrerde besøgende til at ignorere alle beskeder, videoer og billeder, der bliver lagt på siden.

Omkring kl. 14.00 søndag eftermiddag udsendte Gulf Air meddelelse om, at selskabet nu atter havde genvundet kontrollen over Facebook-siden.

LINK:
Gulf Airs Facebook-side