I juli måned rejste lidt mere end 1,8 millioner passagerer med SAS Scandinavian Airlines. Det er en fremgang på 4,8 % i forhold til samme måned året før, men samtidig også den bedste juli måned siden 2008.
Det går stadig den rigtige vej for SAS, hvis man alene kigger på udviklingen i passagertallet.
Således rejste i alt 2,139 millioner passagerer på SAS Gruppens selskaber i juli måned, hvilket vil sige Scandinavian Airlines, norske Widerøe og finske Blue 1.
Det er naturligvis hovedforretningen Scandinavian Airlines, som dominerer trafiktallene. Her rejste 1,812 millioner passagerer med selskabet i juli måned, hvilket eren fremgang på 4,8 % i forhold til samme måned året før. Det er samtidig også dethøjeste passagertal i juli måned sidenkriseåret 2008.
Udvikling i SAS Scandinvian Airlines passagertal 2002-2011
År-måned | Passagerer i (1.000) |
2011-7 | 1.812 |
2010-7 | 1.729 |
2009-7 | 1.694 |
2008-7 | 2.018 |
2007-7 | 2.048 |
2006-7 | 1.987 |
2005-7 | 1.944 |
2004-7 | 2.020 |
2003-7 | 1.608 |
2002-7 | 1.813 |
Kilde: AEA (Association of European Airlines)
Ellers bør man i juli-rapporten fra SAS hæfte sig ved, at gruppens selskaber øgede det udbudte antal sædekilometer med 6,7% og samtidig fik en fremgang på 7,7 % i det solgte antal sædekilometer. Det øgede belægningsprocenten med0,8 procentpoint til 85,6 %for gruppen som helhed.For Scandinavian Airlines blev fremgangen på 1,2 procentpoint til en belægningsprocent på 86,6.
Gruppens belægningsprocent på 85,6 % varsamtidig den højeste nogensinde.
Isoleret set var juli således en ganske god måned for SAS, men der tages de sædvanlige forbehold. “Markedsvæksten er fortsat stærk, men forbliver uforudigelig, da der i nogle markeder er tilføjet mere kapacitet ligesom der er en fortsat risiko for høje priser på flybrændstof,“ hedder det i trafikrapporten fra SAS.