Konkursen i Cimber Sterling har indtil videre kostet millioner af kroner for Billund Lufthavn. Udover de manglende indtægter fra indenrigsruten til København mistede lufthavnen 6 mio. kroner i form af udestående betalinger.
Da Cimber Sterling indgav konkursbegæring den 3. maj, var der flere danske lufthavnsdirektører, der givetvis fik dybe rynker i panden.
Det krakkede luftfartsselskab efterlod sig nemlig en del ubetalte regninger i alle de danske lufthavne. Samlet set har har de danske lufthavne tabt op imod 30 mio. kroner på Cimber Sterlings konkurs på såvel forfaldnesom ikke-forfaldne regninger ved konkursen.
Ingen lufthavne har hidtil offentligtværet villige til atsætte tal på, hvor meget tabene løber op i. Men Billund Lufthavn har i denne uge offentliggjort årsrapporten for 2011, og heraf fremgår det, at Cimber Sterling-konkursenvil medføre et direkte tab for Billund Lufthavn på 6 mio. kroner i form af udestående betalinger.
Herudover har Billund Lufthavn siden konkursen haft manglende indtægter på passager- og handlingafgifter fra de ruter, som Cimber Sterling tidligere opererede. Det vil sige indenrigsruten til København og udenrigsruterne til Bergen, Stockholm og Oslo.
Indtægtstab på 1 mio. kroner
Alene den manglende betjening afindenrigsruten skønnes i maj måned at have medført et indtægtstab på over 500.000 kroner, mens de manglende passagerer på udenrigsruterne formentlig har kostet i nærheden af 300.000 kroner i tabte indtægter.
Herudover kommer udeblivelsen af afledte indtægter fra parkering og omsætningen i café og restauranter. Samlet set koster Cimber Sterlings konkurs isoleret set omkring 1 mio. kroner på bundlinjen alene i maj måned og de følgende måneder, hvis der ikke kommer en ny operatør på indenrigsruten og større kapacitet på de tidligere Cimber Sterling-udenrigsruter.
Lufthavnen har heldigvis været begunstiget af vækst i trafikken hos andre operatører og på andre ruter, således at virkningen af Cimber Sterlings exit ikke vil give sig voldsomt udslag i det samlede resultat for 2012.
Mere langmodige end normalt
Med et udestående på 6 mio. kroner hos Cimber Sterling kunne man forledes til at tro, at debitoropfølgningenikke havde været effektiv nok.Men det afviser Billund Lufthavnsadministrerende direktør Kjeld Zacho Jørgensen.
“Vi har udvist en smule mere langmodighed end normalt, men havde vi gået hårdere til dem, var de måske blot gået konkurs noget før,“ mener lufthavnsdirektøren.
Billund Lufthavn konstatereri årsrapporten, at Cimber Sterling var gået fra at være et af lufthavnens største flyselskaber til kun at have fire ruter fra lufthavnen i foråret 2012. Året før var der på samme tidspunkt 14 Cimber Sterling-ruter fra Billund Lufthavn. Havde dette niveau været fastholdt, havde tabet for lufthavnen været betydeligt større.