Bjørn og Henrik i luften

Den 18-årige fredericianer Henrik Priebe Bold ledsagede i torsdags Norwegians koncernchef Bjørn Kjos tilbage til Oslo efter pressemødet i København. Norwegian-bossen er træt af janteloven, afslørede han på flyveturen.

Torsdag den 14. marts var en særlig dag for 18-årige Henrik Priebe Bold fra Fredericia samt for Norwegian-bossen Bjørn Kjos.

Bjørn Kjos skulle på et pressemøde i København præsentere det norske lavprisflyselskabs første langdistancerutepå det danske marked, mens Henrik Priebe Bold skulle på en flyrejse til Oslo med netopBjørn Kjos. En rejse som den unge dansker havde vundet i en konkurrence på Norwegians Facebook-side.

På den fem kvarter lange flyvetur fra København til Oslo blev der snakket om drømme, iværksætteri og luftfart. Bjørn Kjos har allerede udlevet drømmen og er i dag hovedaktionær og topchef i det tredjestørste lavprisflyselskab i Europa med 331 ruter til 120 destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Selskabet transporterede i 2012 næsten 17,7 mio. passagerer og beskæftiger 73 fly og omkring 3.000 ansatte.

Ikke angst for at fejle
På pressemødet i København havde Bjørn Kjos netop løftet sløret for Fort Lauderale som selskabets tredje langdistance-destination udover Bangkok og New York. Så der var nok at fortælle til den unge fredericianer, der gerne ville høre mere om, hvordan den populære norske erhververvsleder havde skabt den indtil videre største succes i skandinavisk luftfart.

“Bjørn Kjos gav udtryk for, at han ikke kan lide den skandinaviske indstilling, når det kommer til at fejle. Han mener, at alle kan fejle, og at skandinaverne burde ændre indstilling, så man i stedet tør tage beslutninger og ansvar,“ fortæller Henrik Priebe Bold.

Det er således tydeligt, at den norske luftfartsboss ikke er tilfreds med “janteloven“, der oprindeligt var formuleret af den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose. “Du skal ikke tro, du er noget…!“

Men trods janteloven har Bjørn Kjos fulgt sine drømme og fået succes med at gøre dem til virkelighed.

“Bjørn fortalte, at manskal følge sine drømme. Det havde hanselv gjort, og det havde ført ham til der hvor han er nu – også selvom de beslutninger han har taget måske ikke altid har virket så logiske,“refererer Henrik fra samtalen med en af de mest succesfulde erhvervsledere i Norge.

Fejl førte til luksusophold
Henrik Priebe Bold og hans ledsager nød den forlængede weekend i Oslo. Norwegian havde booket dem ind på Radisson Blu Plaza Hotel, men havde ved en fejlreserveret medankomstdato i april i stedet for marts. Men da kompensationen var en Business Suite på 30. etage med champagne og lidt ekstra godt som plaster på såret, var der fuld tilfredshed hos den unge fredericianer.

“Vi har brugt dagene på afslapning ved poolen og i saunaen samt nydt shoppingmulighederne i Oslo. Vi har desuden været inde og se det norske operahus her i Oslo,“ lyder det fra Henrik Priebe Bold i den norske hovedstad.