Care Hotels skal drive lufthavnshotel i Aalborg

Det bliver norske Care Hotels, der skal stå for driften af det nye lufthavnshotel ved Aalborg Lufthavn. I forvejen driver Care Hotels lufthavnshotellet Park Inn Copenhagen Airport i Kastrup samt Radisson SAS Hotel i Lillehammer.

Den norske hoteloperatør Care Hotels er udpeget til at drive det kommende hotel ved Aalborg Lufthavn. Det bekræfter advokat Peter Lundmark, København overfor NORDJYSKE Stiftstidende, på vegne af det konsortium med både københavnske og nordjyske investorer, som er de økonomiske bagmænd bag projektet.

Projekteringenaf hotellet er endnu ikke afsluttet, hvorfor Peter Lundmark ifølge avisen ikke vil sætte en dato for byggestarten. Men de første sokkelsten forventes dogat blive sat indenfor 12 måneder fra dato.Således er hotellet allerede forsinket, idet man tidligere havde forventet byggestart omkring sommeren 2010.

Endnu er der ikke udpeget et brandkoncept for hotellet, således at det stadig er uklart, hvorvidt det bliver Choice, Best Western eller en helt tredje kæde, der skal varetage salg- og markedsføring.

I forvejen driver Care Hotels lufthavnshotellet Park Inn Copenhagen Airport i Kastrup samt Radisson SAS Hotel i Lillehammer.

“Vi har fundet branchens bedste til at drive vores hotel. Care Hotels er for tiden ved at udvide med 100 værelser i Kastrup. Det er uhørt i branchen i disse tider,“ siger Peter Lundmark til NORDJYSKE Stiftstidende.

Det bliver Arne Andersen Vrå A/S, der skal bygge det nye hotel ved Aalborg Lufthavn, og hotellet forventes at blive indrettet med 120 værelser og plads til 500 konferencegæster. Hotellet vil bliveopført i direkte tilslutningtil Aalborg Lufthavn.

Investorerne bag det nye hotel har i særlig grad fokuseret på behov for mødefaciliteter for forretningsrejsende fra København, der vælger at holde møde og spise frokost på hotellet. Herudover vil der også være et marked for flypersonale samt i mindre omfang for turister.

Foto: Norske Care Hotels skal drive et nyt lufthavnshotel, der er på vej til Aalborg Lufthavn.